Redigerettirs 10. okt 2023
"Vi var rigtig gode i starten af sæsonen, til at overbefolke små områder og spille modstanderne tynde. Det gør vi ikke i samme grad mere og jeg forstår ikke hvorfor"
- Jeg skrev i begyndelsen af sæsonen, at det i længden vil koste for meget defensivt, hvis man gør det. CS var eksemplet, hvor han i gennemsnit stort set lå på højde med kæden foran ham, og Falk var trukket ud for at støtte kanten (Achouri) fra midten. Så snart vores modstandere finder nøglen til det, bliver det svært at praktisere, fordi vi ikke har spillermaterialet til at tvinge modstanderne til at stå lavt.
Og AGF, FCM, og Brøndby har fundet nøglen. Naturligvis er det ikke en garanti for, at vi ikke vinder kampe imod dem, for deres øvelse er stadig svær og vores spillere er stadig gode (også en anelse bedre end deres), men jeg vil gerne stille den garanti, at Neestrup og holdet finder, at vores game plan er betydeligt sværere at føre ud i livet nu end i starten af sæsonen.
Jeg følger ikke med i Allsvenskan, så jeg ved ikke, hvordan det går for Malmø FF, ud over at jeg kan se, at de ligger nr. 2 i ligaen og har en seneste-10-kampe-statistik som hedder 5-3-2, altså et pointsnit på 1,8, mod et snit på 2,3 fra første halvdel af sæsonen, hvor videoen er fra (altså en relativ tilbagegang på små 25%). Så noget kunne tyde på, at deres ligamodstandere også har fundet nøglen mod dem. Som sagt, jeg følger dem ikke, og det kan da sagtens være, at de har spillermaterialet til at udføre stilen og/eller i øvrigt render med mesterskabet derovre, men for en klub hvor mesterskabet nærmest er eneste acceptable udfald efter sidste runde er spillet, er det - i min verden - en noget risky strategi.