- Jeg skrev i begyndelsen af sæsonen, at det i længden vil koste for meget defensivt, hvis man gør det. CS var eksemplet, hvor han i gennemsnit stort set lå på højde med kæden foran ham, og Falk var trukket ud for at støtte kanten (Achouri) fra midten. Så snart vores modstandere finder nøglen til det, bliver det svært at praktisere, fordi vi ikke har spillermaterialet til at tvinge modstanderne til at stå lavt.
Jeg er ikke sikker på det behøver at koste defensivt. Selvfølgelig hvis 6´er og back er langt fremme og støtte, uden at den anden 8´er eller kant dækker af, så kan det blive for offensivt. Men tanken kunne jo godt være, at det feks var back, begge 8´ere, kant og angriber der samlede sig i et mindre område, hvor offensiven sideforskydes ret markant. Vi kan alligevel ikke rigtig bruge bredde, da ingen hold er bange for vores indlæg og vi derfor ikke kan strække dem.
Det kræver sikkert en 6´er der er en bedre termostat på spillet end Falk. På positiv siden så vil man kunne bygge "trapper", hvor bolden flyttes fremad via kortere afleveringer gennem kæderne, der sikrer at der vil være folk bag bolden ved boldtab.
Alternativt kunne Nees gå all in på en af de to angribere, trække Lerager ned ved siden af Falk og så lade en af Claesson / Moi / Diogo spille 10´er og så med Roony og Elias på kanterne.
Man kan sikkert spille på andre måder, men hvordan ville du spille vores offensiv med de begrænsninger den har - manglende tilstedeværelse i boksen og manglende fart på kanten?