Der er ikke den store mystik i, at det kræver noget forskelligt at spille på AC Horsens´ og Silkeborgs baner i februar. Den ene er et bulet mudderhul, og den anden er fuldstændigt jævn. Og det betyder også, at man som scout ser noget forskelligt på de to baner. Hvis mange spillere foretrækker mudderhullet, så siger det nok mere om deres spidskompetencer end om banerne.
Generelt går spillet hurtigere på kunstgræs, og det synes jeg personligt er attraktivt. Det har klart været med til at øge de norske holds konkurrenceevne europæisk, at de er stærke på tempo. Og det synes ikke at være noget stort problem for de førende spillere i ´kunstgræsklubber´ at tage springet til større ´græsklubber´, hvis talentet ellers er der.