Selvfølgelig har defensiven ikke gjort det godt nok i denne sæson og er hovedårsagen til de mange mål imod os.
Men Grabara har desværre ikke nogen god dag i dag, hvis man ser på Randers´ første mål og xG og XGOT (xG On Target).
Ved 1-0-målet er xG på 0,13 (en pæn chance), mens xGOT er helt nede på 0,05. Bolden sidder lige der hvor Grabara står. Hvis man nørder det målmandstekniske en smule, så er det tydeligt at se, hvorfor målet så klet går ind:
Grabara bliver i afslutningsøjeblikket fanget midt i et step (mini-spring som målmand laver for at være klar til at reagere). Derfor når han simpelthen ikke at blokere skuddet med foden.. Skidt.
Målet til 2-1 har en xG på 0,03 og en xGOT på 0,23. Dvs. en meget lille chance, som gøres til en stor chance (>0,20 i xG) ved at være placeret så godt som det er. Det er et rigtig godt spark, som Grabara dog ofte redder.
MEN.... Vi skal også huske, at Grabara har flere klasseredninger i kampen som på Høeghs hovedstød i d. 11. min med en xGOT på hele 0,75 (xG 0,41), Coulibalys skud i det lange hjørne i d. 51. min med en xGOT på 0,64 (xG 0,07) samt til dels Bjørkengreen hårdt pressede afslutning i slutningen af 1. halvleg med en xGOT på 0,17 (xG 0,16).