Der er meget lille chance for, at vi ser FCK smadre Superligaen. Både i år, men generelt også i nærmeste fremtid, eftersom konkurrenterne simpelthen er for godt kørende. Og budgetforskellen er ikke udslagsgivende i samme omfang, som den har været tidligere, hvor kun BIF var "tæt på", men i praksis lysår væk alene grundet rædderlig forvaltning. FCM giver "kun" 3,20 igen som vinder.
FCM ligner generelt et hold, som bare får tilføjet til toppen, og hvis man antager at spillere som Dario Osorio, Aral Simsir og Franculino fortsætter deres respektive udvikling, så bliver de potentielt rigtig farlige. Derudover får de jo et par langtidsskader tilbage. Dét, der gør mig relativt rolig, er, at Thomas Thomasberg virker til at være lidt overvældet af trænergerningen i FCM. Han har indtil videre ikke fundet noget ekstra. Snare tværtimod. Og jeg tror - og håber - at han er fortid til vinter og FCM kørt agterud.
I forhold til forlængelsen af Mohamed Elyounoussi, så er/var jeg på linje med repos, som ikke så det som en decideret katastrofe, hvis han havde forladt hovedstaden. Jeg har ændret lidt standpunkt siden, da jeg tror, at han kan blive helt essentiel i spillet, når angriberen ikke er af en fysisk statur, hvor han kan stå alene. Youssoufa Moukoko bliver kun så god, som offensiven i FCK gør ham. Det kræver altså det relationelle, hvis han skal blive en succes. Og for at det kan blive en succes, så skal nordmanden, Jodan Larsson og Elias Achouri slå til.
På trods af den absurd positive udvikling, som Jordan Larsson har været i - hvor han vel indiskutabelt var vigtigste mand i foråret - så håber jeg, at man har kig efter et lyn af en kant. Som minimum som talent. Jeg savner i den grad stadig fart og udfordring mod mål, som vi så det med Mohammed Daramy. Elias Achouri har det, men alle bagkæder i Danmark ved, at han ikke kan score, så det gør det lidt ligegyldigt.
Robert aner jeg intet om. Han døde i forbindelse med den faste aftale.
København.