Det sidder underligt i mig, med både Fro og særligt Højlund tvillingerne. Det lugter imo af at der er noget omkring klubben, som ikke er voldsomt attraktivt at blive i.
Det er jo desværre bare den fødekæde FCK er placeret i forhold til de andre ligaer i Europa. Det er hele dansk fodbolds store problem. De bedste bliver hapset hurtigt, men må sige, at jeg da har oplevet FCK være bedre til at holde på de bedste spillere før i tiden. Ironisk er det også, at se en artikel, hvor Lars Seier snakker om at være niveau med bl.a. Ajax, samme dag som Froholdt sælges lige før en CL-kval.
Det føles lidt som skruen uden ende ift. hvordan FCK og dansk fodbold kan udvikle sig yderligere for at de bedste unge gider at blive her. Det er selvfølgelig mere kompleks end som så, men fx. tager de bedre spillere i Europa sjældent til DK. Pengene er her ikke, niveauet er her ikke, ingen spændende byer (relativt) ift. så mange andre steder i Europa udover København, små stadions m.m. Alt sammen faktorer, der gør DK til mindre attraktivt sted at tage hen. Så selvom FCK faktisk har en god økonomi, er placeret i Hovedstaden, fedt byliv og alt det der, så er der en masse omstændigheder omkring Superligaen og dansk fodbold, der er uattraktve.
Og så er der bare en lilleput mentalitet her ift. resten af Europa. Kan huske hvordan folk var på røven over at Van der Vaart tog til FCM. En spiller som nærmest ikke kunne gøre sig gældende nogen andre steder i Europa qua skader og alder, og så var man i DK himmelrykte fordi han tidligere har spillet i Real Madrid. Samme kunne siges om Roy Carroll og Djemba Djemba, der dog gjorde det fornuftigt.
