Vedr. snakken om Magnus Mattsson, tillader jeg mig lige at smide nogle bekymringer på bordet. Dog begynder jeg med det positive: Mattsson har energien og de små, hurtige løb i et lille område. Det er rigtig godt. Han viste også prøver på, i kampen i går, at han gerne går ned og dækker foran bagkæden, helt nede i og omkring eget felt. Det er også rigtig godt. Endelig har han et veludviklet touch på bolden og en ganske habil afleveringsfod, og det kan man skabe meget godt med, fra en position som 8´er i FCKs system. Alt det er rigtig godt.
Min store bekymring er dog, som jeg også nævnte i går, at han kan virke for klejn i duellerne. Det synes jeg også, man så et par gange i går. Han går ind i dem, så et kæmpe plus for, at han prøver, men han pakker hurtigt sammen i dem. Jeg ved ikke, om man kan ændre på den slags, for det er primært et spørgsmål om mentalitet - om man kan lide det med at slå sig, eller man synes det er lidt farligt. Jeg har selv været træner for ungdomshold i en årrække, og synes det er en af de sværeste discipliner, det med at få kalibreret mentaliteten. For det er jo i bund og grund noget, som går imod den enkeltes personlighed. Eller, for nogle er det "bare" en bakketop, de lige skal over, men for de fleste, der ikke har det i sig, er det en del af deres personlighed. Jeg ved naturligvis ikke, hvad der er op og ned ift. Mattsson, men det er i hvert fald den største bekymring, jeg har ift. ham.
Derudover en mindre bekymring, som også er et spørgsmål om personlighed, men her ved et emne, jeg er rimelig sikker på, at man kan få ændret på. Mattsson ligner en spiller, der, når han har spillet en god kamp, bliver lidt nonchalant inden kampen er fløjtet af. Det kom i øvrigt også til udtryk i går, i et par situationer, hvor det lignede, at han hellere ville have det til at se flot ud, end at være fuldt fokuseret. Og det har han vist prøver på ved flere lejligheder. Jeg kan såmænd godt forstå reaktionen, især hvis man ikke har haft den letteste tid i en klub, men det vil i hvert fald være en væsentlig forskel på det, vi lige har vænnet os til fra Victor Froholdt.