Jeg er heller ikke vildt begejstret for Philip Billing, men mit kendskab til ham er også begrænset til at have set ham i, tja, 10 kampe eller sådan noget, inkl. dem for landsholdet, så der er jo nok en del, som har et mere værdigt vurderingsgrundlag. Men en Duracell-kanin af en to-vejs-8´er, er ikke lige det mærkat, jeg ville klistre på ham. Sådan overfladisk betragtet.
Jens Cajuste er blevet nævnt, og ham har jeg så også et noget bedre kendskab til, og ham synes jeg matcher profilen bedre. Kenneth Taylor fra Ajax har stort set én-til-én samme profil som Froholdt, men ham kommer vi selvfølgelig ikke i nærheden af. Mads Bidstrup ej heller, selvom det nok ville være min hedeste drøm af en erstatning. Det bliver nok ved Magnus Mattsson, og det er da heller ikke så ringe endda - især ikke, hvis han lige kan få justeret på nogle ting her og der. Om det så rækker til den sportslige succes, vi alle ønsker at opleve med FCK, vil tiden vise.