"... hvor mange forældre og voksne omkring dem, bevidst/ubevist potentielt kan komme til at lægge en stor byrde på deres små fodboldspillere, som skal bære det på deres skuldre om far og mor / voksne, får det udbytte af alle deres anstrengelser, som der håbes på eller forventes"
- Det bekymrer også mig. Både generelt og ift. min egen dreng. Jeg gør faktisk enormt meget ud af at fortælle og snakke om, at jeg (og alle omkring ham) ikke elsker ham højere, fordi han er god til fodbold, og egentlig også, at vi ikke vil elske ham mindre, hvis han stoppede eller trappede ned. Men så alligevel... hans fodbold er bare et omdrejningspunkt for rigtig meget snak i familien og omgangskredsen, for det er jo interessant at snakke om, og derfor er det svært både at mene det første og deltage i det andet. Det er en balancegang efter bedste evne.
"... har absolut også forståelse for, at nogen børn har stor glæde og gavn af netop sådan et miljø"
- Kernen i denne snak er netop dén. Nogle børn har gavn af et, andre af andet. Ligesom dette miljø kan være problematisk af åbenlyse årsager, som hænger sammen med anerkendelse, kærlighed, omsorg osv., kan det også være problematisk at diktere, at (alle) børn nødvendigvis har bedst af at blive fuldkommen skærmet fra elitesport. Jeg har ofte hørt, at børn skal lege og have det sjovt i fodbold (ja sikkert al sport, for den sags skyld), hvortil jeg kun kan spørge, hvorfra man har sin sikkerhed om, at alle børn forstår det samme ved leg og sjov. Børn er mennesker, og mennesker er forskellige. Jeg hører og anerkender bekymringerne og anbefalinger der kommer af gode intentioner, klart, jeg mener dog, at problemet med de knækkede og udbrændte børn og unge, ville have gavn af at blive håndteret anderledes, og med et markant større fokus på og strategi for "frafalds-perioden" end der er nu.
En generel betragtning af elite for de mindste - eller i hvert fald 5-6-7 år yngre, end for bare 10-15 år siden - er, at alle lande ud over i Norden, dyrker det. Er det så noget, vi af moralske årsager eller sågar blot alle-skal-behandles-fuldkommen-ens-tanken skal afvise? Måske. Det vil dog helt sikkert blive på bekostning af kvaliteten af de talenter, der i sidste ende står på spring til at komme igennem nåleøjet til seniorfodbold. I disse år er dansk fodbold ret godt med ift. talentudvikling, at lave store talent-salg fra danske klubber osv., men det er klart, at den ændrede satsning på elite i Holland/Belgien og Tyskland, som tog sin begyndelse for snart 10 år siden, har ændret rigtig meget, og, tror jeg, kommer til at ændre rigtig meget for talenter der indtræder i seniorfodbold om, ja, 5-10-15 år.
Der er en voldsom økonomi bundet op på klubbernes akademier, ligesom der er en voldsom økonomi bundet op på de nationale forbunds evne til at konkurrere på højeste niveau - og interessen for både klub- og landshold er også dybt afhængig af det, hvilket har en cirkulær effekt; jo bedre klub- og landshold, desto flere børn går til og nørder fodbold - jo flere børn der går til og nørder fodbold, desto større pulje er der at udvikle gode klub- og landshold fra.
Jeg er ret sikker på... nej, det er forkert formuleret... jeg VED, at FCK stiller et elitemiljø til rådighed fra u/8, og de bliver, ligesom GFA, trænet målrettet, udviklingsorienteret og af professionelle ungdomstrænere. Det er ikke tilfældet for nogen andre klubber, men jeg regner med, at også FCN vil sænke elite-alderen fra u/11 til u/8 indenfor et par år, ligesom jeg ved, at AGF også overvejer det. De fleste klubber har et "blødt" u/10 akademi-tilbud, hvor der lige snuses til det i et års tid, og så tager det for alvor fart fra u/11. Men klubbernes øgede fokus på elite fra yngre alder, har noget nær stensikkert at gøre med den udvikling, som forlængst er påbegyndt i hele Europa syd for Danmark. Klubberne har bare ikke råd til at lade være. DBU har sådan set heller ikke, hvorfor de, tror jeg, sænkede "fiske-alderen" fra u/13 til u/10 for nylig. Det er fint nok, i hvert fald som jeg vurderer det, men det er klart, at det kun vil være ret og rimeligt, at der blev sat nogle langt mere omfattende og virksomme tilbud i gang, som skal tage vare om de unge, der falder fra.