"Målet til 2-0 i går falder efter et temmelig eksplosivt angreb med hurtige førstegangsafleveringer. Det samme med målene mod Vejle. Samt ikke mindst 1-0 ude i sidste kvalkamp"
- Hvis det, at sætte tempo på ved lejlighed, i din verden er det samme, som at spille en tempofyldt kamp, hvor intensitet, aggressivitet og initiativ er grundelementerne, kommer vi vist ikke en eller anden fælles præmis for snakken nærmere.
Til hele tråden: Malmø er et dygtigt hold, og de kommer formentlig til at gå i højt og aggressivt pres, a la den slags, vi virkelig kan have svært ved at dæmme op for. De kampe, hvor vi har taget brodden af sådan en strategi hos modstanderne, har vi både matchet deres energi og aggressivitet, og vi har været super skarpe i vores skabeloner og været initiativrige i offensiven generelt. Det har ikke været os nødvendigt at være dér, i denne sæson indtil videre, og det jeg er bekymret for, er, om vi kan være der i kampene mod Malmø. Ikke fordi spillerne ikke kan, men fordi det oftest tager tid at komme i sådan et gear. Og det har man ikke jagtet her i opstarten. Det kan godt være, at Neestrup og holdet bare er på, når det gælder, og i så fald er alt godt, men jeg mener ikke det er baseret på ren og skær pessimisme, at være bekymret over, at der indtil videre ikke er vist det store ift. den indstilling, en samlet sejr mod Malmø formentlig kræver.