Det positive var, at Malmø på ingen måde viste sig så gode, som man kunne tro, de kunne være. Det negative er, at vi ikke kunne sætte en pind eller to ind. Og hvorfor er det så et problem, vi har jo hjemmebane i næste uge? Ja ja, det er da rigtigt, men Malmø befandt sig i dag i et limbo. De ville ikke risikere noget, men de skulle alligevel også forsøge sig lidt, når de fik bolden. Ikke at de var vanvittigt gode til det, men de prøvede dog. Det fokus kan de helt slippe på tirsdag, for der er det FCK, der skal prøve (mere), dvs. FCK kommer til at stå lidt højere og være lidt hurtigere og dermed risikere mere i sit spil, hvilket også vil sige, at man er mere sårbare bagude. Og den står 0-0. Havde vi haft et mål eller to at læne os op ad, havde det ikke været et problem.
Det var de spildte muligheders kamp, og jeg er enig med kommentatoren i, at der var for meget slendrian over præstationen - og det synes jeg er uacceptabelt, når det er så vigtig en kamp. Dertil lever min bekymring fra før denne kamp; vi har endnu ikke vist, at vi kan spille i et højere tempo og med mere intensitet. Det kan godt være, at spillerne kan hive sig selv ud af sommerferiestemningen, men indtil videre er der ikke rigtigt noget som tyder på, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
I øvrigt; vanvittigt gode tilbageløb, Lerager havde fået sat på sin dagsorden i dag. Der var noget høj-kvalitet-6´er over det. Virkelig flot.