Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvor ville jeg dog gerne at vi havde os en spillemæssig identitet.
Et spilkoncept som eks. Silkeborg eller Nordsjælland, som man selv på dårlige dage, kan falde tilbage på. Egentlig utroligt efter alle de år, at vi fortsat er så pauvre og undervældende i så mange facetter!

Apropos Nees håndtering af Mouki, var det så ikke også lidt historien med både Oscar Højlund, Rooney og Orri? De spiller nogle kampe, hvor de tydeligt viser potentiale og en opadgående formkurve, for så at ryge enten på bænk eller ud af truppen. Det fungere nok psykologisk som en positiv trigger for nogen, men en påstand herfra er, at det nok ikke er størstedelen..
"Multikulturen har spillet fallit. Sjovt nok."
Fsva. dette skulle være gældende, kan sprog, tilhørsforhold og kulturel baggrund selvfølgelig spille en vis rolle for opbygningen af en homogen trup, men der gives en hel del eksempler på at kulturelle/sproglige/geografiske kludetæpper faktisk kan præstere stærkt og udvikle homogenitet.

Personligt vil jeg dog foretrække at FCK´s trup overvejende udvikles på basis af egen avl/talentudvikling, suppleret af nordisk/europæisk gods - og måske med enkelte fra andre kontinenter. Ét af problemerne er imidlertid at det er blevet uhyre vanskeligt at fastholde talenter, især de større af slagsen ... og at præstationsforventningerne er så høje at den sportslige ledelse ser sig presset til at droppe ellers udmærkede emner i eget revir, til fordel for usikre og overhypede indkøb udefra. Stålet glimrede i sin sidste tid med dette, og siden har både PC og Sune, i samarbejde med bl.a. cheftrænerne, fortsat den kedelige uvane ... som desværre nok også er en konsekvens af den strukturelle udvikling i (international) topfodbold.

Thomas86, når man iagttager erfaringsgrundlaget i vores stab og ledelse, kan der sagtens tænkes at være bl.a. pædagogiske mangler i arbejdet med truppen ... og hvis man lægger Neestrups (i øvrigt underholdende,) iltre gemyt oveni, ryger der vel jævnligt uheldige finker af panden m.m. Personligt har jeg ikke det mindste imod dén slags, men der vil være omkostninger - hvilket jo gælder alle (mere eller mindre bevidste) pædagogiske tilgange til arbejds- og idrætsfællesskaber.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
@Thomas86

Jeg synes slet ikke, at Mouki kan sammenlignes med Oscar Højlund, Roony eller Orri. Mouki har fået mange chancer, men han træffer utallige dårlige beslutninger, fordi han vil det for meget. Det kom også til udtryk imod Viborg, hvor han adskillige gange løber helt ned på midten af banen for at modtage bolden, hvilket er et kæmpe problem. Vores spil bliver for letlæseligt, når vi har Claesson og Mouki på banen, fordi vi hele tiden angriber i forrummet og på kanterne. Og når vores kanter så ikke leverer varen som imod Viborg, så bliver vi bare på ingen måde farlige.

Som jeg skrev lidt for sjov under kampen angående Mouki, "han hader at være i boksen".
Moukoko blev formentligt indkøbt til at skulle supplere en tankcenterforward i vort angreb; forhåbentligt ikke som boksspiller.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
"Moukoko blev formentligt indkøbt til at skulle supplere en tankcenterforward i vort angreb; forhåbentligt ikke som boksspiller"

- FCK har spillet varianter af 4-3-3 de sidste snart fem år, og i sådanne er der som udgangspunkt plads til bare en enkelt, reel angriber i startformationen. Og da det også er relativt sikkert, at han er købt med henblik på at gøre ham til starter indenfor en overskuelig fremtid, er det også ret sikkert, at han er købt til at være boksspiller. Af de fire forreste pladser, er det hverken til en af kanterne eller Mois 10´er position, han er købt til.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tanken kan have været at vi også skulle kunne spille 4-4-2, og bl.a. være i stand til at variere også under kampene - hvis købet af Moukoko skal forsvares. Men det er da muligt at Sune og Neestrup har tænkt ham som ene boksangriber, og i så fald begynder dispositionen da først at tage sig uovervejet ud.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Apropos Nees håndtering af Mouki, var det så ikke også lidt historien med både Oscar Højlund, Rooney og Orri?


Jeg forstår præmissen, men er langt fra enig. Har slet ikke noget fra Moukoko der med sit CV burde være en spiller der gjorde en forskel fra dag 1 han var fuldt fit.

Roony forløbet er jeg helt enig i, den giver ingen mening - udover at Roony ikke passede i måden Neestrup spiller FCK´sk fodbold.

Oscar Højlund tror jeg godt du kan tillægge storebrors afgangsforløb - Højlund familien skulle helt ud af klubben efter det stunt der blev lavet af PC i vintererens vindue. Jeg ser frem mod at PC ryger i Wolfsburg om lidt. Han beviser igen at netværket kun er til at snakke med danskere eller nogle han kender i forvejen.
-Det betyder så nok også at Neestrup ikke skal den vej, og kan der blive interesserede klubber der takker nej til at købe ham fri efter denne sæson der kan blive lang.

Moukoko skulle aldrig været hentet, slet ikke til den fodbold vi spiller. De 40 millioner på ham, og 30 millioner på MEM skulle have været brugt på Billing og at Froholdt måtte acceptere mindst 6 måneder mere i klubben. Vi er nogle pivskider ikke at kunne holde på en dreng med en god sæson bag sig.
Tom@
Jeg kan som sådan også sagtens se "charmen" i at være et semi-iltert gemyt og have sig lidt temperament. Som leder er det så bare ekstra vigtigt, hvis man er bærer af sådanne et væsen, at man samtidig har et ret højt socialt intellekt og empati, for at udligne, da de positive relationer skabes i sympatier.
Og ja, der vil være omkostninger ved enhver tilgang. Over de seneste par sæsoner, kunne det godt ligne at den pædagogiske linje, det uerfarne trænerteam har valgt, ikke har affødt videre stor succes, måske med undtagelse af Fro.

En påstand herfra er, at hvis Nees og teamet havde været pisse fede, tilbød et miljø med masser af tillid, spilletid og med rammerne til at hjælpe dem videre til det næste niveau. Så havde vi måske fortsat have haft Fro, Rooney, Oscar Højlund i klubben. Jeg tror ikke at den tidlige afgang fra dem alle, nødvendigvis skal findes i kroner og øre, og store ambitioner.

Karsboel@
Deres forløb kan ikke sammenlignes 1:1, men tendenserne finder jeg godt kan sammenlignes. Uagtet at de ikke alle ligner hinanden, så var kernen i min tanke, det med ikke at "lyse op" og fodre det positive, men i stedet have en tendens til at skulle holde dem lidt tilbage, med en bænkplads efter en opadgående præstation. Naturligvis nok med intentionen om at presse/motivere dem videre. Der syntes jeg at have nogle lighedspunkter.

Jeg er sådan set enig i dine betragtninger om Mouki lidt uhensigtsmæssigheder. Men tænker stadig det må være enormt demotiverende, efter en lang periode med dårlig spil, at han kommer ind og spiller det bedste i et stykke tid, for så at blive sat på bænken. Helt generelt, fordre det sjældent noget andet, end frustrationer og følelsen af uretfærdighed. Særligt hvis ikke det håndteres meget korrekt og får reguleret på forventninger..
FCK_inter@
Oscar Højlund tror jeg godt du kan tillægge storebrors afgangsforløb - Højlund familien skulle helt ud af klubben efter det stunt der blev lavet af PC i vintererens vindue.

Jeg tror absolut du har ret. Men jeg har været kæmpe fan af knægten siden han første gang trådte ind på banen, så jeg husker hvor undrende jeg var, over at han virkelig viste noget spændende og ikke mindst bragte noget energi og vilje ind. For så i den efterfølgende kamp, at blive udsat for en "Rooney". Så selvom jeg tror du har ret iht. at broen mellem familien og klubben til dels gik i brand, så kunne vi godt have stået et andet sted i dag, hvis han havde fået mere tillid. Det finder vi naturligvis aldrig ud af.

Moukoko skulle aldrig været hentet, slet ikke til den fodbold vi spiller.

Jeg er endnu ikke der, hvor jeg vil dømme ham ude. Jeg tror stadig på ham! Men ja, det ligner at for at han skal blive en succes, så skal vi ud og praktisere anden tilgang end den nuværende.
Det samme gælder også for MEM.
Jeg tror dog at deres manglende succes handler om andet end dem som individer, men mere om en generel dysfunktionalitet på holdet.
@Thomas86

Jeg synes bare på ingen måde, at Mouki har gjort sig fortjent til en startplads. Tværtimod.
Annonce