Hvad er løsningsforslaget til at komme ud af mørket?
1. Få en Sportsdirektør og en træner der er 99% på bølgelængde i forhold til hvilke spillere der sælges og hentes. Der er nødt til at være en rød tråd mellem de 2, og ikke en SSN der henter spillere som Neestrup ser ud til ikke at ville prioritere. Bedste eksempler - MEM og Moukoko. Neestrup vil spille 4-3-3 med en stor mand forrest, Moukoko har intet at gøre i den taktik. MEM hentet som panikløsning, kan ikke engang slå Clem af efter 3 måneder.
Jeg føler faktisk at den manglende spilletid til MEM er et statement fra Neestup.
2. Mere skandinavien, mindre all over the world. 13-14 nationaliteter i førsteholdstruppen er for mig vildt. Alt for vildt.
Jeg er klar over at det er blevet sværere at hente skandinavisk fordi de spillere ofte ryger hurtigt til andre adresser i EU, men der må være en mellemvej.
3. Målmand og defensiv. Fokus på at det skal fungere sammen, så vi har 4 i bagkæden der hellere har et mellemhøjt topniveau, men ikke så lavt et bundniveau.
4. Tilbage til 4-4-2, som minimum i SL. Jeg er klar over at 4-4-2 ikke er på mode, men det kan det blive i SL igen. Vi har gode kanter tilgængelige i Achouri, Robert og Larsson. Spil med en targetman af stor statur og en mindre, men hurtig, sidetangent.
Når vi spiller Europæisk mod de store er det fint med en 4-4-1-1. Her kan Moi og Claesson(Godt nok snart væk) sagtens spille bag en stor angriber.
Vi ser alt for ofte indlæg i disse tider være total ufarlige, og vi ser dem tit blive overspillet fordi der IKKE er en mand i boksen til at tage kampen for at score eller lægge den af.
5. STÅ FAST PÅ KONTRAKTERNE. Jeg er fuldt ud med på at der kan være mundtlige aftaler om at unge spillere skal afsted når de gør det godt, men f.eks. med Froholdt var der absolut ingen grund til at gøre det på det tidspunkt - eller til de penge. Nu fik vi CL med selvom han smuttede - ellers kunne de 160 millioner for Froholdt have givet et minus på 200 millioner hvis CL blev glippet. Det er ikke en situation vi må sætte os i, hvis selvopfattelsen skal være at vi er flagskibet i Skandinavien.
6. FÅ NU LAVET DET TRÆNINGSANLÆG! Om så man skal igang længere væk fra KBH, så gør det. Vi hører spillere og trænere sætte fokus på det gang på gang, det må ikke være en faktor for den position vi er i - men det bliver det.
Punkt 1 er vigtigst. Træner og Sportsdirektør SKAL i sync på meget mere. Sportsdirektør og ejere/bestyrelse skal også. Jeg tror dog den afstand er større.
Lige nu er truppen bare "For 200 millioner blandet bolcher tak" og så håber man at de smager godt.