Snak

Nandeyan, der er vel også al mulig grund til at se kritisk på sådanne faktorer - og så gælder det vel for vort eget vedkommende også at vi med akademiet hidtil har fostret okay med talenter ... mens det vel i højere grad er videreudviklingen og fastholdelsen af dem, der har været problemer med.

@Tom Wanks

Som der fremgår i Politikken artiklen, som jeg linkede på forrige side.

Siden sommeren 2024 har minimum 20 svenske børn desuden været tilmeldt særlige træninger, der tidligere har medført et klubskifte, hos KB Talent/FCK. Den yngste dreng er fra årgang 2019.

Det er noget FCK og FCN gør intensivt nu. Det er gået helt ude af kontrol.
______________________________

Sverige gør det meget oldfashioned, der var et Viaplay program om forskellen mellem de Danske og Svenske akademier.

Malmö FFs akademi som vandt prisen for Sveriges bedste fodbold akademi, der klæder ungdomsspillerne stadig om på græsplænen.

Man dyrker ikke elite miljøet for børn i Sverige på samme måde, man ser meget mere ned på det.

Det er super attraktivt at tage over på den anden side af broen. Det er noget der er taget til kraftigt på et år.

FC Nordsjælland har helt klart fordelen fordi de ikke har fokus på titler, men talentudvikling og derfor tilbyder voksenfodbold i tidlig alder.

FCKs modtræk er så at bringe FC Rosengård ind i Allsvenskan, hvor der er mulighed for at bringe store talenter i spil tidligere.

"Det er noget FCK og FCN gør intensivt nu. Det er gået helt ude af kontrol"

- Det er en mærkelig påstand, at det er ude af kontrol. Hvad er det, der ikke skulle være kontrol med? Det er en påstand som i bedste fald er udtryk for, at man ikke har føling med emnet. Jeg vil påstå, at langt, langt de fleste som har bare en snert af reel berøring med miljøerne - og som ikke bare taler ud fra fordomme og hearsay - er særdeles glade for den måde, eliteholdene håndteres på af klubberne.

"Man dyrker ikke elite miljøet for børn i Sverige på samme måde, man ser meget mere ned på det"

- Jamen dem om det, sådan er det heldigvis ikke i de fleste store danske klubber. Der er intet farligt ved dem, som ikke lader sig kue af kravet om, at hvad ikke alle kan opnå, skal ingen opnå. Tag den med ro. Børnene har det godt. De elsker de rammer, elitemiljøerne stiller til rådighed. Tag det fra en, som står med begge ben i det - det ene som far, det andet som konsulent.

Min dreng har været på sådan et spor i et par år nu, og han er lige skiftet til FCK. Hvis man går og bilder sig selv ind, at sådan en klub ikke kan finde ud af at strikke en god udviklingsplan sammen og proppe rigelige mængder menneskelig kapital og omsorg ind i miljøerne, er man havnet et sted, hvor jeg går ud fra, at man bare ikke ønsker at vide bedre.

Der er kun - som i konsekvent og udelukkende - positiv tale til børnene fra trænerne. Opmuntring, ros for at turde selvom man fejler igen og igen, begejstring når en sekvens lykkes. Det er den verden, børnene oplever. Og forældrene bliver i stigende grad vejet og vurderet, inden børnene kommer ind på et af de hold, for klubberne er særdeles bevidste om det sociale ansvar, de har.

Faldgruber? Ja da, intet er perfekt. Jeg har selv været efter de mangelfulde exit-forløb, men også det er jeg blevet overbevist om, at der er fokus på. Ligeledes på, at forældre kun skader deres børn, hvis kritik og korrektioner er de centrale temaer, når emnet om spisebordet er børnenes sport. Men selvfølgelig er det da hårdt at blive sorteret fra, hvilket vel en tredjedel oplever i løbet af sådan et børne- og ungdomsforløb, og i nærheden af 80% er sorteret fra senest i overgangen til seniorbold. Gu er det da hårdt.

Bryder det med forståelsen for, hvad en god opvækst er? Det er der nogen, der vil mene, nok langt de fleste, men jeg vil omvendt påstå, at der ikke er en finger at sætte på den måde, børnene bliver trænet, den måde kampene afvikles på og jeg har hånden på hjertet ikke oplevet et bedre sammenhold, end det de drenge har. På tværs af alle skel; sociallag, kulturel baggrund, etnisk ophav - ja sågar på tværs af klubberne. De laver alt muligt sammen, også med drengene fra de andre hold, og de nyder virkelig det at gå til fodbold. Måske bliver præstationskravet når man rammer u/14 og op, eller det at man ofrer det sociale udenfor fodbold for meget på et tidspunkt, og der vil opleves frafald, som også kan være omfattet af tomhedsfornemmelsen for, at have tabt noget godt i ens liv på gulvet. Frafald sker dog overalt, i høj grad også i breddesport, og er formentlig ikke blevet mindre i takt med at tilbuddene til børn og unge er blevet flere og flere.

Men jeg ved godt, at man taler for døven ører, når man taler om miljøerne som noget positivt. Det er som om, at tanken om elite for børn rimer på noget med børnearbejde, svigt, tvang, fortabte sjæle og i det hele taget ondskab i forskellige afskygninger. Jeg kan kun sige, at det ikke er sådan, verden ser ud i virkeligheden. Jeg vil faktisk vove den påstand, at de i særklasse mest skadende miljøer for børn, er i breddeklubber hvor overambitiøse forældre har taget styringen, og prøver at få deres børn til at præstere på et højere niveau, end de kan klare. Dér ser man grædende børn, tomme blikke og dukkede nakker i erkendelsen af, at de ikke kan det, deres forældre - deres fædre - så indædt ønsker og binder deres identitet op på. Prøv at tage ud og se en talent-kamp mellem FCN og FCK på u/9 eksempelvis. Der er ingen forældre som råber noget negativt, hverken efter egne eller modstanderens drenge - og skulle det alligevel ske, bliver der slået hårdt ned på det. Prøv så samme dag at tage ud til et vilkårligt DBU-stævne på samme årgang for breddeklubber, og hør hvordan forskellige klubbers forældre og trænere står og råber og skriger.

Alt kommer hurtigere til børn i dag end for bare 10 år siden. Eller, det er selvfølgelig ikke rigtigt, for de er da formentlig mere umodne på visse punkter, men mange ting kommer hurtigere til dem i dag end for år tilbage. Således også med elitesport. I makro-perspektiv har det bl.a. resulteret i, at teenage-stjerner ikke længere er et særsyn. For det er sådan, spillet har udviklet sig. De har trænet og spillet på så intensivt, koncentreret og højt niveau i så mange år, at det ikke er opsigtsvækkende, at spillere på 17-18 år er får solid spilletid på hold i selv de bedste ligaer.

Jeg tror på, at der kommer betydeligt flere dygtige, helt unge seniorspillere ud af udviklingen, og jeg tror i den grad på, at klubber som FCK for brug for, at det sker. Derfor hilser jeg det også velkommen, når tiltag a la det med FC Rosengård sættes i søen.

Hej Matias. Det er sgu rar læsning. Det er samme tilgang - og modtagelse fra børn - jeg oplever omkring elite kampsport, i hvertfald der hvor min knægt er endt.
Det er så fucking befriende som forældre, at sende sine børn ned til nogen der magter spændet mellem elite og positivitet - og når det lykkedes er det nemlig noget børnene elsker. Så kan det godt være hende der kom til OL drikker færre øl og ser mindre netflix end de andre på hendes årgang, men mon ikke hun overlever.

Lige i kampsportsmiljøet er der så også masser af elendige klubber, der lærer 9 årige kun at fokusere på at vinde for en hver pris, maser alt det sjove ud af det og som sørger for børnene brænder ud når puberteten rammer. Men dem om det, det ændrer ikke på hvor godt det er, når det går den anden vej.

Det en spændende debat - jeg har, ligesom dig, været en del af det miljø gennem en del år og ser nok lidt mere kritisk på det.

Der er kun - som i konsekvent og udelukkende - positiv tale til børnene fra trænerne

Jeg har oplevet det stik modsatte et utal af gange - måske specielt i de klubber der er lige under toppen.
Der er stor rift om de få ungdomstrænere, så man må tit nøjes med unge trænere hvor selvforståelsen som dygtig faglig fodboldtræner der stiller krav, klart overskygger de pædagogiske evner ift det er børn.
Der er selvfølgelig nogle der håndterer det fint, men der er virkelig mange i praksis der ikke taler positivt og ordentligt til børnene selvom enhver kan blive enige om det bør man altid gøre.
Den del dør der rigtig mange unge fodboldspillere på.

Og forældrene bliver i stigende grad vejet og vurderet, inden børnene kommer ind på et af de hold, for klubberne er særdeles bevidste om det sociale ansvar, de har.

Tjooo - specielt hvis drengenes talent ikke stikke helt ud.
Eksempelvis er der i BIF en ung fyr der er tæt på førsteholdstruppen og kommer derop snart sikkert. Han var i FCN, men han og hans forældre var helt umulige. Som at alle andre fra andre klubber etc spottede det dysfunktionelle med det samme. FCN endte med at sige fra (vel vidende at de havde andre talenter), men Brøndby der selvfølgelig vidste alt det vi andre kunne se, samlede ham alligevel op pga talentet - og sluger så den kamel at alt det der følger med er lige til en socialpædagogisk afhandling.

Jeg vil faktisk vove den påstand, at de i særklasse mest skadende miljøer for børn, er i breddeklubber hvor overambitiøse forældre har taget styringen, og prøver at få deres børn til at præstere på et højere niveau, end de kan klare. Dér ser man grædende børn, tomme blikke og dukkede nakker i erkendelsen af, at de ikke kan det, deres forældre - deres fædre - så indædt ønsker og binder deres identitet op på.

Det er nok ikke helt skævt set - og på nogle områder også historien om GFA.

Men altså, mange af de forældre og drenge er jo også forbi de store klubber - de bliver så valgt fra på et tidspunkt og så starter den store nedtur rundt i de andre klubber til prøvetræninger......og nye nederlag.
Jeg har set den tur så mange gange. Vi i B.93 er et stop på vejen for mange af dem. De bliver ofte samlet op, for de er jo ofte fristende i det øjeblik hvor de ufriviligt tager et skridt ned og kan styrke på den hylde. Men de bliver næsten altid overhalet igen af andre, fordi talentet ikke er der helt og det niveau de har fået pladsen på ofte skyldes meget træning tidligt og ikke råtalentet.
.....og så det videre til næste klub og næste nederlag - oftest med en selvforståelse om det er træneren der er en idiot.

Jeg syntes det at arbejde med børn er et gigantisk ansvar. Alt hvad du siger lyder godt på papiret, men jeg mangler altså at se det i praksis når virkeligheden rammer. Jeg har set mange, rigtig mange, gode og talentfulde drenge fodbolddø unødvendigt
Det skal så også siges at de årgange jeg følger nu er ved at være oppe i årene, så hvis der er sket markante forbedringer i specielt trænerniveauet omkring pædagogik, er det bare fedt og jeg hylder det.

Og det med Rosengård. Det giver 100 procent mening for FCK. Der er er vel ikke en eneste negativ ting ved det sådan rigtig.

Så er der det romantiske element, men altså. Sandheden for mig er, at jeg langt bedre kunne lide fodbold som ung, end jeg kan nu. Det handler nok mere om min forståelse for helheden, end at den moderne focbold verden skulle være mindre romantisk end den gamle.

Nu er der flerklubberi, dengang var der homofobi og usund machokultur.

Er der nogen der hører noget på vandrørene om vintersignings?
Er det kun Claessons kontrakt der udløber til sommer?

Det er meget spændende at læse jeres debat om ungdommen og elitemiljøer. Det får lige mindet en om, at det trods alt er en meget fed tråd, den her.

Er der nogen der hører noget på vandrørene om vintersignings?
Er det kun Claessons kontrakt der udløber til sommer?

Se kontraktudløb her: https://superstats.dk/spillere/kontrakt-hold

Hører intet om transfers.

DeStiDK i følge tranfermarkt har Delaney også udløb, og Zagues lejekontrakt har jo også udløb

i 2027 er det pt:
Clem
Corner
Runarsson
Melling
Larsson