I forhold til dit argument om, at det nødvendigvis skal være skidt ned til fem års-alderen, så køber jeg den ikke helt. Min datter på syv aner ikke, hvilket hold hun går på til gymnastik. Og hvis hun blev flyttet til et elitehold - hvilket der ingen fare er for - så ville hun ikke ane, at det var elitært, medmindre jeg drev den tanke ind i hovedet på hende.
Jeg syntes jeg har set mange gode grunde til det der ikke er ønskværdigt.
Alle ved man ikke kan pick the winners i den alder. Så at satse på nogen og dermed indirekte fravælge andre er fjollet. Ressourcer er en mangel alle steder, så de kan bruges meget bedre.
En typisk tendens i de unge år er at de bedste på holdene oftest er trænerens børn (Der hvor der er frivillige trænere). Grunden til det er ikke at det nødvendigvis er dem med den bedste genpakke at give videre der bliver trænere, men at deres børn er der hver gang og at træneren ofte er så engageret at han også spiller en masse med dem udover træning.
Trænerens børn ville ofte blive en del af et ungt elitehold - og med det eksempel kan man også indrage de ikke-aktive "trænere", altså de forældre der vil de så meget på deres børns vegne at de bliver meget trænede ganske unge. Det ikke deres talent men det stimuli de får, der gør de er langt fremme tidligt.
Hvorfor bruge en masse ressourcer på de "falske" talenter tidligt?
Derudover er der det at vi har med børn at gøre - de fleste børn siger ja til de gerne vil alt det der gør dem bedre, men når det kommer til virkeligheden vil de bare trives og have det sjovt med deres venner.
Mit råd er at bygge trivsel som fundament og derefter udvikling - desværre er ordet udvikling et der konstant bliver brugt, men trivsel er knap så meget i fokus. Kender du en klub der ikke passer på det jeg skriver er du heldig og støt op om den så hårdt du kan. Det lyder som et godt sted for dine børn.
Der vil altid være undtagelser der bekræfter reglen - og du kan helt sikkert finde børn der trives i elitemiljø som ganske unge (eller siger de gør det for at gøre deres forældre glade). Men hvis man kigger på det ud fra simpel matematik, vil det være meget få i den samlede talentmasse man får med sig på den måde, mens den store gruppe hvor de fleste talenter må formodes at være, ikke har gavn af den model.
......det eneste der taler for det er at målrettet og hård træning gennem mange år kan lukke hullet op til større talenter. Den model brugte de vist meget i det gamle Østeuropa og de har også en del succes med den i GFA. Men er det hvad vi ønsker at lægge børn til?