Snak

Stenhård:

Jeg syntes jeg har set mange gode grunde til det der ikke er ønskværdigt.

Alle ved man ikke kan pick the winners i den alder. Så at satse på nogen og dermed indirekte fravælge andre er fjollet. Ressourcer er en mangel alle steder, så de kan bruges meget bedre.
En typisk tendens i de unge år er at de bedste på holdene oftest er trænerens børn (Der hvor der er frivillige trænere). Grunden til det er ikke at det nødvendigvis er dem med den bedste genpakke at give videre der bliver trænere, men at deres børn er der hver gang og at træneren ofte er så engageret at han også spiller en masse med dem udover træning.

Men her er præmissen for debatten en anden. Den kan jeg langt bedre tilslutte mig. At initiativet grundlæggende er omsonst ud fra, hvem der ender med at være på holdene. Min egen oplevelse er dog, at niveauet af ´udvikling´ (i mangel af bedre) også har afgørende betydning for trivsel.

"I forhold til dit argument om, at det nødvendigvis skal være skidt ned til fem års-alderen,"

Altså det synes jeg jo ikke jeg skriver. Jeg synes det er tidligt at begynde at skille 5 årige ad og lave separate elitehold. Der er der sikkert masser af positive oplevelser forbundet med eliteholdet, som de 2-4 udenlandsture osv osv, men jeg mener stadig at det virker unødvendigt at udskille spillerne som 5 årige.

Alt det med hvordan det skal forklares kan jo undgås ved ikke at lave elitehold i den alder. Drengene snakker jo også sammen og nu skal de forholde sig til at deres holdkammerrat smutter og det sætter nogle tanker i gang i 5 årige, som jeg mener er unødvendige.
Jeg synes ikke du har nævnt mange positive ting ved at udskille børn i 5 års alderen på særlige elitehold. Hvad er de? Og for hvem?

Mon ikke det er svært at sige nej når man bliver tilbudt dette. Det er jo en slags hæder og de fleste forældre vil nok se det som en mulighed.

Jo, og boernene vil jo ofte gerne og bliver bedre udfordret, saa det er i den grad ogsaa en haeder for boernene. Men det man signalerer som foraeldre er at den del er vigtigere end kammeratskabet og tab og vind med lige sind. Der er en masse man kan laere socialt ved holdsport hvor nogle er bedre end andre som jeg synes er vigtigt, men det harmonerer ikke med at optimere muligheden for at blive saa god som overhovedet muligt.

Jeg synes også det harmonerer dårligt når KB netop siger tab og vind med samme sind og at i KB er man anderledes og går ikke op i at vinde og tabe i den alder og det skal være leg indtil de er ret gamle. At det er vigtigt at man fordeler spillerne ligeligt på de forskellige hold, så man har forskellige niveauer repræsenteret på alle hold og at alle får lige meget spilletid osv, for så pludselig at udtage nogen til særlige elitehold. Det er ikke fordi jeg har særlig stærke følelser omkring det, det virker bare lidt underligt ikke at tone rent flag.

Min egen oplevelse er dog, at niveauet af ´udvikling´ (i mangel af bedre) også har afgørende betydning for trivsel.

Udvikling er jo relativt og pointen er jo netop at man IMO bør sikre at ressourcerne bliver brugt på at skabe udvikling, naturligvis i langsommere tempo, for de mange i stedet for lidt højere tempo for de få.
Børn vil også gerne udvikle sig og blive bedre, men jeg tror ikke de forholder sig i tempoet i samme omfang som de forholder sig til om de spiller med deres kammerater og om forventningerne til dem er i øjenhøjde med deres mentale alder.

En lille observation her fra Østerbro man kan tolke som man vil.

I B.93 har vi mange spillere løbende der får tilbud fra de fire store (KB, Brøndby, FCN og Lyngby).
For mange af dem står det naturlige valg mellem KB og FCN. KB fordi det er dem vi kender bedst, de har et tårnhøjt niveau, det er tæt på og de fleste af B.93 drengene hepper på FCK i Parken.
FCN fordi de er mest oplagte alternativ og pga tidligere samarbejdsaftale har en historik med os.
Brøndby og Lyngby kan være relevante for enkelte spillere, men er slet ikke så attraktive for de fleste.

KB vil have drengene til at skifte skole til Johanesskolen. FCN vil lade drengene blive på deres skoler og har fokus på transport.
Selvom KB vinder på stort set alle andre parametre, er der ret mange Østerbro drenge der vælger den lange tur til Farum hver dag i stedet for en kort tur i S-Tog til Frederiksberg.
Fordi de ikke vil væk fra deres trygge rammer i skolen.

Det er drenge i de højere klassetrin hvor tryghed er vigtigere end alle de andre parametre.

Jeg kan slet ikke få armene rundt om hvorfor 5-10 årige børn ikke skulle have langt stærkere tryghedsbehov Vs udvikling.

I Allsvenskan har de heller ikke aldersgrænse for at få debut i ligaen som man har med Superligaen hvor man skal være fyldt 16 år.

Orri Oskarsson fik sin pro-debut på Island som 13 årig og Martin Ødegaard fik også pro-debut i Norge som 13 årig og spillede vidst ret mange kampe i Tippeligaen som 15 årig.

FC Rosengård kan forhåbentlig være det mellemled man mangler i FCK / Danmark.

Hvis man er for god til u19 men ikke god nok til at spille Europæisk og på et mesterskabshold, så har klubben et problem med at levere kampe på det rette niveau der kan fremme udviklingen.

Orri Oskarsson fik sin pro-debut på Island som 13 årig og Martin Ødegaard fik også pro-debut i Norge som 13 årig.

Kilde? Ødegaard var da 15 så vidt jeg husker.

https://www.thesun.co.uk/sport/20097697/arsenal-martin-odegaard-illegal-debut/

Kan huske det var meget i medierne at han var 13 år, men måske var det en ulovlig debut som det fremgår i artiklen.

Kan huske det var meget i medierne at han var 13 år, men måske var det en ulovlig debut som det fremgår i artiklen.

Han blev indskiftet i en venskabskamp, hvor hans far var træner for modstanderholdet. Han trænede allerede med 2 gange om ugen for netop modstanderholdet, da var semiproffer og derfor havde aftentræninger som Ødegaard kunne deltage i. David Nielsen gav ham debut som 15-årig i Tippeligaen.