I det hele taget har jeg været overrasket over, hvor godt scoutet trænerne er, for udover at være veluddannede indenfor deres fag, er de enormt søde overfor børnene, meget grundige i den pædagogiske tilgang til læring og har et kæmpe fokus på adfærd
Det er godt at høre. Især når det handler om de helt små, nytter det ikke noget bare at øge og øge træningsmængden, og da særligt ikke hvis det ikke er med bold og teknik i fokus.
Før min egen knægt kom på akademi, spillede han for et landsbyhold, hvor det kun var ham og en anden, der for alvor kunne spille. Den anden knægts far gik ind og overtog holdet, og det er nok den bedste træner, han nogensinde har haft. Udover at han selv havde været god på banen, var han tidligere sergent og nu teamleder i en industriproduktion, og han havde nogle helt basale lederskills omkring samarbejde og motivation, som virkelig løftede hele holdet og skabte en rigtig god udviklings-ånd over det.
Senere stod den på den ene talentløse ´maskintræner´ efter den anden op til U19. Træning fire gange om ugen med taktikøvelser, intervalspil, løb & fysik og en sjælden gang lidt fokus på boldbehandling og teknik. Aldrig nogen, der systematisk prøvede at arbejde med drengenes samarbejde, personlige udvikling og motivation andet end ved at råbe og skrige. Nuvel, det var ikke topakademierne, men dog DBU-støttede akademier på et niveau, hvor der blev udviklet senere udlandsproffer og landsholdsspillere.
Pointen? At hvis det er det, man tager og copy-paster ned til de helt unge årgange, så tror jeg bestemt, at de er bedre stillet ved at blive i moderklubberne. Det kræver, at klubberne virkelig tager den pædagogiske handske op, hvis det skal give mening - og hurra for dem, der gør det.