Snak

Mere indhold efter annoncen
Så må vi glæde os ved at FCM vinder EL og lægger kimen til at FCK også en dag kan nå noget stort..
Jeg så ikke kampen i går, da jeg var tvunget med til noget Jan Hellesøe. God damn gaver købt til langt ude i fremtiden. Man ved aldrig, hvilke konsekvenser det kan få. Så jeg kommenterer udelukkende på baggrund af de par minutters highlights, der ligger på UEFA.

Fedt at se Robert Silva i en langt mere opportunistisk stil. Jeg ved ikke, om det er gældende for hele kampen, men på de par minutter, jeg har set, har han flere individuelle aktioner, end han har haft de sidste par kampe sammenlagt. Dominik Kotarski er tydeligvis hjernedød. Jeg ved godt, at keepere generelt har ry for at være skingrende sindssyge, men idiotien hos kroaten virker at overstige sindssygen. Jeg har fuld respekt for, at man har en stil som keeper - og at det er dén, man er - men at han ikke har bare en smule føling med tingene, giver jeg ingenting for. At han ikke kan mærke, at FCK - og defensivt specifikt - har brug for ro og stabilitet - er mig ganske enkelt en gåde. Komplet hjernedød aktion. Det andet mål er faktisk også træls at se på, da det er et typisk FCK-mål-imod, hvor FCK centralt ganske enkelt sidder for langt fra sin modspiller. Mads Emil Madsen og Lukas Lergaer agerer kegler i en aktiv rondo.

Fedt med points til DK og FCK - samt 20 lange i kassen.
København.
Nå. Nu er det tid til, at vi skal lege en leg.

Det er sommeren 2026. Jacob Neestrup er fortid i FCK, da han har fået et tilbud, som han ikke kan sige nej til.

Kom med nogenlunde realistiske bud på, hvem der kan/bør erstatte ham, samt nogle tanker om, hvorfor.

Jeg starter:

Johannes Hoff Thorup:
Spillede 4-3-3 i FCN, og arbejder med et udtryk, som minder om det Neestrup foretrækker, når han har sine bedste spillere til rådighed. Han er ledig på markedet og har et dybdegående kendskab til Superligaen. Arbejder med en tydelig defineret struktur og spillestil, og er vant til at udvikle spillere. Spørgsmålet er, om han er klar til en storklub med FCK og dertilhørende mentalitet?

Bo Svensson:
Tidligere FCK mand. Kender klubben og kender mentaliteten. Virker til at være en meget tydelig leder, og ligesom Johannes Thorup, så har han også en tydelig defineret struktur og spillestil. Han har ikke erfaring som cheftræner fra storklubber, hvor der er krav om 3 point næsten hver kamp, og forventninger om at dominere kampen. Han spiller ret konsekvent med en 3-back kæde, og det er mere direkte spil med højt pres. Passer hans spillestil indtil det nuværende trupmateriale?

Edin Terzic:
International erfaring fra både Besiktas, West Ham og i særdeleshed fra Dortmund. Vant til at arbejde i klubber med stort pres. Vant til at arbejde med store navne. Lidt mere tempofyldt og direkte spillestil end J. Thorup og Nees, men formationsmæssigt tættere på dem end Bo Svensson. Men ønsker Edin Terzic at arbejde i Superligaen?
Åh Gud. Johannes Hoff Thorup... Så tager jeg godt nok en pause fra livet som FCK-fan. Det er stort set kun Thomas Thomasberg og Glenn Riddersholm, jeg ville være mere træt af.

I mangel af bedre kunne man godt forestille sig det ekstremt sandsynlige scenarie, at det bliver Stefan Madsen. Ellers er en mand som Ten Hag lige nu ledig på markedet.
Kald mig Jakob Skomager
Åh Gud. Johannes Hoff Thorup... Så tager jeg godt nok en pause fra livet som FCK-fan. Det er stort set kun Thomas Thomasberg og Glenn Riddersholm, jeg ville være mere træt af.


Hvad med Jon Dahl Tomålsson?
fck-medløber.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Svinggaarden

Er heller ikke mega vild med Hoff Thorups vibe, men han slår mig som en meget kompetent træner. Stefan Madsen ville jeg være meget ked af. Har du andre bud?

@elendil
Jon Dahl kunne man godt frygte, at SSN kunne kigge lidt på. Hvilke forslag har du selv?
Hvis de vil vaere ambitioese paa træner posten er de i min optik noedt til at sende SSN videre foerst. Du får ikke en træner af en kaliber a la Terzic til at arb for, og delvist ligge sin karriere i hænderne paa, en sportsdirektør med saa svagt et CV. Hvorfor tage den risiko?

Jeg havde håbet, og troet, at SSN blev fyret i bussen paa vej hjem fra Silkeborg i Oktober saa en ny kunne faa januar vinduet med en vis forberedelse, i stedet for at det nu bliver en "sidste chance" for SSN hvor han kan goere skade paa lang sigt. Det ville kræve at man erkendte at SSN var fejlcastet til at starte med, og det er der self ikke mange bestyrelser der gerne vil.

I min optik kan FCK ikke realistisk set hente en signifikant bedre træner end Nees, men vi kan hente en langt bedre sportsdirektør end SSN som ret beset skulle have startet med et tilsvarende job i Vejle, Viborg eller lign.
Klart Priske som nr. 1. Har svært ved at se andre danske indenfor top 5. Bo Svensson opfatter jeg som en stående joke. Han har intet vist på seniorniveau udover et par måneders trænerskifte-effekt i Mainz, hvorefter han så endte med at efterlade klubben på en sidsteplads - samt en gedigen fiasko i Union Berlin.
Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå
@Karsboel

Nej, jeg har ikke rigtigt nogle gode bud på hånden. Tror SSN sagde i et interview tidligere på året, at vi har været relativt inspireret af PSV, så hvis man kunne hive en, der har været i PSV? Ville være ret absurd at hente Vincent Heilmann, deres U19 træner, der kun er 28 år.

Jeg håber umiddelbart mest på, at man henter en erfaren træner, der bringer noget fra en større liga. Steve Cooper er typemæssigt jo lidt af en scoop, og noget i den dur, ville i min optik være fornuftigt.
Kald mig Jakob Skomager
Jeg har ingen anelse, Karlsboel. Jeg synes de nævnte navne er enormt usexede. Jeg følger ikke ret godt med i udenlandske trænere, så jeg aner ikke hvad der er godt eller realistisk.

Jeg frygter at scouting-kompetencerne rækker til lige præcis the usual suspects, og det tror jeg ikke bliver godt. Måske Brian Priske, men jeg husker ham ikke med hel samme begejstring som andre i tråden.

Jon Dahl er selvfølgelig skrækeksemplet.
fck-medløber.
Annonce