Som FCK-INTER er inde på, gik der muligvis mikromanagement i den for Neestrup, og det er velkendt at man som leder får en svær eksistens når man går dén vej - og brænder ud, når/hvis der ikke kommer resultater. Som påpeget i andre kommentarer, har Neestrup formentligt noget at lære, når det kommer til at give kontrollen fra sig - og det vil han kunne, når han erfarer at der er mange andre måder at bevæge tingene på end ved at gribe gåsen om struben (hvilket i parantes bemærket er særdeles virksomt i mange sammenhænge, men håndelaget er af stor betydning).
Jeg er helt enig i det du skriver. Har selv været der - og det kostede 6 måneder derhjemme med stress fordi kroppen og hjernen i fællesskab sagde fra.
Som træner på det niveau kan du ikke mikromanage uden omkostninger - men jeg vil så også sige at der har været mangel på spillere der tog ansvaret i forlængelse af Neestrup. Muligt de tog ansvar foran Viaplay efter kampene, men ikke på banen. Der fik vi altså hurtigt set hvem der var mænd på banen, og der syntes jeg helt ærligt at Claesson var den eneste der kom med noget vildskab og insisterede på at der skulle ske noget.
Det siger også meget om netop en spiller som Claesson at Bo Svensson kort efter sin første træninger takker Claesson for at sætte ham ind i nogle ting, og være vokal til træning. Vi taler om en spiller der smutter om 2 måneder, der kunne være hamrende ligeglad med et nedrykningsspil og en evt. pokalfinale. Det ærgrer mig så inderligt at han er nået en alder hvor han skal "hjem" til Sverige. Har aldrig tvivlet på indstillingen eller lysten til FCK fra dennes side.
Spillere som Gabriel, Larsson og Moi skuffer mig meget på det udtryk de især har haft på banen - modgang eller ej.
