Men det er vel netop tom snak, når din præmis er forkert. Der er jo netop ingen herinde, der har givet udtryk for, at vi ville sejle gennem Suppen og i CL.
Okay, så det er den der er faldt dig for brystet. Det beklager jeg. Det var egentlig for at sætte det hele lidt på spidsen, særligt med de mange kommentarer sidste sæson om, at FCK også kunne vinde mesterskabet med reserverne. Det har sandsynligvis ikke været sagt herinde. Beklager.
Tværtimod har bekymringerne omkring den centrale midtbane været vendt lige siden det stod klart, at Matic var for ringe.
Hvornår var det? For i min optik er han ikke nødvendigvis for ringe, han bruges bare forkert og i særdeleshed med en forkert makker. Han er for dyr, og man kunne have købt bedre ind. Helt klart.
Jeg er sådan set ligeglad med, om spillerne kommer fra Østeuropa eller ej. Det kan sagtens være fint, så længe Ståle rammer skiven nogenlunde. Der er lige så mange eksempler på fejlkøb af skandinaviske spillere eller spillere Tippeligaen og Allsvenskan.
Det jeg anfægter er din tilfælde opremsning af spillere. Hvis du i ramme alvor mener nogen af spillerne på listen kan løfte FCKs hold, så forklar gerne hvordan. Eksempelvis er jeg ret nysgerrig efter at finde ud af, hvordan Gammelby kan løfte os ud af krisen.
Spørgsmålet har jo ikke været at løfte. Men at bremse et fald. Det er det jeg har oplevet FCK gøre tidligere ved at købe skandinaviske spillere. Så køber man Rurik Gislason mfl., som jo sandt for dyden ikke løfter et hold til internationalt niveau, men som skaber en stabil base der gør, at de rigtige stjerner kan udfolde sig, mens han selv holder et niveau og scorer mål og er vigtig i den del han nu kan. Problemet er for mig, at man i denne omgang har købt den base med udgangspunkt i at de skulle erstatte spillere 1:1, her og nu. Og det kan man altså ikke. Ikke med spillere som dem FCK har solgt. Det er utopi. Og hvis man så skal have nogle der ovenikøbet først skal lære kultur, sprog, rytmer og taktik så får man jo en død periode. Ikke sagt, at de ikke springer tilbage og bliver store profiler (for det er vel formålet), men de gør det ikke her og nu. Og så er det min pointe, at det måske havde været bedre at købe to af dem man troede mest på - Det kunne så være cyprioten og Lüftner eller hvem man nu vurderer stærkest. Men i stedet for resten, så kunne man jo have købt Jens Martin Gammelby (bare for at irritere dig), eller man kunne have købt Lasse Vigen, eller man kunne have hentet Joachim Andersen eller hvad ved jeg. Det er jo ikke dyrere at hente de spillere end dem man har fået ind. Men man får spillere man kender niveauet på, og som er nemme at integrere. Også selvom de så ikke løfter holdet til at kunne spille Champions League.
For i bund og grund har det vel hele tiden været en kendt præmis, at FCK i denne sæson ville vinde mesterskabet med noget mere hiv og sving end sidste sæson, og at CL ville blive svært, at opnå. Så kan man altid diskutere om man nok burde have klaret det alligevel, men FCK har jo ofte haft de her lidt halv sløje sæsoner hvor man taber nogle kampe internationalt, også til klubber man på en god sæson ville køre over.
Robert Skov har været vendt herinde temmelig mange gange.
Fornuftigt. Så er det jo bare ærgerligt at han ikke er blevet hentet. Jeg kan så i øvrigt godt forstå at lige præcis Robert Skov ikke er hentet, når man har Falk, Thomsen, Kusk og Toutouh der vel alle kan spille samme plads.
Du provokerer ikke min sjæl, og et mystisk udtryk for øvrigt, og du er velkommen til at debattere i FCK-tråden.
Tak
Problemet er nok snarere, at du ikke er helt tilfreds med, at din manglende indsats for at sætte dig ind i konteksten bliver påtalt.
Men nu bad jeg jo så om, at få at vide hvor jeg gik galt i byen. Det tog jo så immervæk noget tid (og nogle nedladende kommentarer) inden jeg fik den del med. Det kunne man jo passende starte med.