Men kigger vi på truppen er den alt for stor og der skal noget ud. Vi kan næsten ikke tage mere ind før vi har tyndet lidt ud.
Jeg synes ikke ligefrem at vores trup er alt for stor som du skriver. Det er nok lige at stramme den. Rent numerisk er den vel lige tilpas som den er nu, med 24 spillere, som jeg kan komme frem til. Det er vigtigt at have en bred trup igennem en lang sæson. Især med vores skadeshistorik de seneste sæsoner. Vi skal hente et par spillere der kan gå direkte ind og forstærke holdet. Og her tænker jeg primært på en central forsvarsspiller samt en central midtbanespiller. Vi har et relativt ungt hold, så det må meget gerne være rutinerede lederskikkelser, der ved præcist hvad der kræves af dem. Spillere som Bashkim Kadrii og Aboubakar Keita, er vel stadigvæk spørgsmålstegn og det er ikke til at vide hvilken rolle de kommer til at spille. Det samme med en spiller som Carlo Holse, som jeg sagtens kan forestille mig bliver lejet ud. Hvis Peter Ankersen smutter, så skal vi selvfølgelig hente en erstatning for ham. Når/Hvis Robin Olsen smutter, så har vi allerede erstatningen klar i Jesse Joronen, samt en rutineret reserve i Stephan Andersen. Det kan være en idè at hente en ung 3. målmand, men ellers skal der ikke gøres mere på den front.
I det hele taget er min optimisme steget efter N`Doye er kommet til FCK igen. Det kan godt være det ikke er 100 procent rationel optimisme. Jeg har ikke fulgt ham forfærdelig meget efter han forlod FCK. Han havde en rigtig god periode i russisk fodbold i Lokomotiv Moskva, men efterfølgende har det ikke set vildt imponerende ud. Han har dog også spillet på kanten i en del kampe. Nu kommer han til en klub han kender, samt den samme træner han arbejdede med, sidst han var i FCK. Jeg har høje forventninger til N`Doye. Jeg forventer på ingen måde at han er på samme niveau som sidst han var i FCK, men hvis han blot kan præstere på 70-80 procent af det han præsterede dengang, så vil jeg også være rigtig godt tilfreds. Kenan Kodro kender jeg overhovedet ikke. Han har tilsyneladende en del erfaring fra spansk fodbold, hvilket forhåbentligt har gjort at vi kan forvente et relativt højt teknisk niveau. Han scorede nogle mål i Schweizisk fodbold og han kunne på de klip jeg har set med ham, godt se ud til at være en spiller der kan få succes i FCK.