@Nemt
FCM har en bedre/Breddere trup, og de laver ofte et mix af billige spillere og dyre indkøb. En spiller som Frank Onyeka må være et godt eksempel, tænker ikke de har betalt alverdens, og han kan nok sælges for en del til sommer.
Onyeka er fra akademiet i Nigeria, så nej, han har ikke kostet alverden i transfer.
@kimTell
Vi er enige om at lange Poul, var et tab
Mht Poulsen, mente stort set det samlede fodboldkommentariat, at FCM fejlede ved ikke at bruge ham.
Ift Kian, ville han ganske enkelt gerne til København.
Det samlede fodboldkommentariat tog fejl. Det var det rigtige at sende Poulsen videre (når han ville være fast starter), men måden var forkert. Det skulle have været bedre forventningsafstemt, men der var på det tidspunkt lidt knas i hele stemningen omkring klubben, der også kulminerede i et trænerskifte (der dog ikke fik så megen medieopmærksomhed pga. gode resultater før og efter trænerskiftet).
Jakob Poulsen havde ikke rigtig fungeret godt i et halvt år, bortset fra i pokalfinalen mod Brøndby, hvor fanden pludselig tog ved ham, og han spillede sin bedste kamp i sæsonen.
Kian Hansen var et tab, der blev fikset med et systemskifte (tilbage til firekæden).
Salget af Wikheim vil jeg mene var en svækkelse, FCM stadig lider under. Vi mangler virkelig konkurrence på venstrekanten, og som I nævner, er hullet efter Onuachu heller ikke udfyldt ordentligt. FCM kommer til at tage det her mesterskab på en vanvittig defensiv, hvor forsvarsspillerne efterhånden også scorer flere mål end offensiven.
FCM er i mine øjne stadig et stykke fra egentlig at have et helstøbt hold, hvilket kan virke absurd, når det så rigeligt har været nok i Superligaen. Jeg tvivler på, vi knækker koden til Europa denne sommer. Vores offensiv er simpelthen for langt fra skiven lige nu.
Jeg kan ikke genkende FCN´s (brugerens) billede af, at konkurrencen i toppen i Superligaen er blevet så meget stærkere. Tværtimod sidder jeg med frygten for, at den kommende sæson bliver den, hvor det for alvor går galt for dansk fodbold i Europa, og vi ikke får nogen hold i gruppespil. Jeg synes bestemt ikke, FCK-FCM-kampen i Parken var betryggende niveaumæssigt, men vi må vel håbe, resten af fodbold-Europa også er groggy oven på corona.