Kian Hansen var ligesom Jakob Poulsen ved at blive udfaset. Hvis Kian Hansen havde været så bærende en profil, så havde FCM nok ikke solgt ham til Nordsjælland, ligesom Kian Hansen nok havde sigtet efter udlandet frem for Farum.
Stop stop stop!
Selvfølgelig var Kian Hansen en bærende spiller. Han fik sågar 90 minutter i alle de kampe (27) han spillede. 5 af kampene han ikke spillede lå i sæsonens 3 første måneder, hvor FCM også skulle spille europæisk kval.
Hold nu op. Jakob Poulsen blev henover sidste sæson mere og mere ustabil, og han holdt til færre og færre minutter på banen. Jakob Poulsen i slutningen af sidste sæson, var en skygge af hvad han var sæsonen før. Igen: hvis han var så bærende og dygtig en spiller, så havde FCM tilbudt ham den spilletid han ville have, og beholdt ham.
Enig, han var mere og mere ustabil, men der fra og til at blive udfaset - der er langt. Hvor mange spillere er FCK ved at udfase nu?
I mesterskabsslutspillet spillede Jakob Poulsen 9 ud af 10 kampe fra start. I 6 af kampene var der fuld spilletid. Overordnet set fik han i gennemsnit 83m35s på banen i de 9 kampe. Faktisk var der kun 2 superligakampe sidste år han ikke spillede. I de 34 kampe han spillede fik han i snit 85m36s minutter på banen.
Han var en bærende spiller i sæson 2018/19, like it or not.
Andersson skulle jo ikke integreres i en trup, som han allerede havde været en del af. Derudover kendte han FCMs måde at spille fodbold på da han som bekendt allerede var ejet af klubben.
Af samme grund skrev jeg tildels. Anderson havde trods alt været væk fra klubben i 12 måneder og kom tilbage til en helt ny træner.
Marcondes fik 12 kampe i Superligaen, er dansker og har spillet 4 år i FCN. Han kunne sproget, og vidste fra sin tid i FCN også godt hvordan FCM spillede fodbold. Med andre ord, Marcondes kunne integreres relativt hurtigt i FCM, ligesom Nelsson kunne det i FCK.
At en spiller kan sproget og har spillet i ligaen er ikke ensbetydende med, at spillere formår at integrere sig i en ny klubkultur og spillestil. For vi kan vel hurtigt blive enige om at FCN og FCM griber kampene forskelligt an? Det er korrekt at de har bedre vilkår for at blive integreret, men der er stadig mange eksempler på, at det ikke altid lykkedes.
Paulinho har i øvrigt været med fra start i 17 kampe. Han havde en svær start, hvor han blev skadet og efterfølgende sad meget på bænken. I de sidste 16 kampe har han fået spilletid i de 16. Til sammenligning har Dal Hende fået spilletid i 6 kampe og Dyhr i 18. Sidstnævnte har dog ikke været udtaget siden 2019. Jeg vil klart mene, at Paulinho er den bærende spiller på VB.