Snak

Mere indhold efter annoncen
Robert Skov var ret god på det individuelle også, selvom han til tider kunne se lidt tung ud. Gense evt. Jonas Winds 1-0-mål mod Brøndby sidste sæson. Og så er det vel også individuel kvalitet, at kunne gå til venstre og hakke bolden ind efter behag.
fck-medløber.
moderator
@ Corner

En ting er sikkert, han er et KÆMPE talent! Og jeg er blevet en stor fan ;)

Fint, du er fan af Biel, men et kæmpe talent har jeg vanskeligt ved at få øje på. Han er 24 år. I den alder skal talentet godt nok snart forløses. Indtil videre har han hverken i Superligaen eller internationalt præsteret noget, der får én til at spærre øjnene op.


Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Præcis. Og, som sagt, Pep Biel kan sagtens gå hen og blive en ganske udmærket kant i FCK, men jeg har svært ved at se, hvordan han skal kunne blive til dét, han umiddelbart er købt ind til; en bærende spiller. Han ejer ikke speed, teknik eller fysik til at slå sin direkte oppasser. Vi skal sætte vores lid til, at holdet fungerer, og at han relationelt bliver så dygtig, at ham og hans backmakker kan vinde den højreside. I forhold til hans skudevner, så har vi da set nogle kanonkugler, men det har endnu ikke resulteret i det store, hvorfor det også er svært at give point på den konto. Desuden generer hans lade stil mig voldsomt.
København.
Biel har eksempelvis befundet sig et stykke fra Louka Prip i Horsens, der har præsteret under langt sværere betingelser.
Han blev hentet i Hvidovre for en slik, og er i øvrigt yngre end Biel.
Prip dækker ligeledes højrekanten.
FREM for alt
Hvis man skal komme kæmpetalentet Pep Biel lidt til undsætning, kan man godt se, at han har et ret fint blik for spillet. I hvert fald når han er i boldbesiddelse.

Hvis vi havde en offensiv der bevægede sig - som fx i kampen mod Lyngby - kan han godt gøre holdet bedre. Desværre mangler han alt for meget. Hvis han kunne holde ordentligt i bolden, som fx Rasmus Falk kan, ville jeg være mere fortrøstningsfuld.

... og så ville det rart om han ville holde op med at undergrave min lovprisning af hans "blik for spillet" ved konsekvent at skyde på mål i dårlige positioner, i stedet for at spille medspillerne. Noget Robert Skov også var (blev) rigtig god til.
fck-medløber.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
@ Kim

Biel har eksempelvis befundet sig et stykke fra Louka Prip i Horsens, der har præsteret under langt sværere betingelser.

Det bliver lidt søgt. Præmisserne for succes i Horsens er nogle helt andre. Der er altså et helt helt andet pres i FCK end i Horsens, så den med betingelserne køber jeg ikke. Prip har været en god mand for Horsens, men det bliver en anelse abstrakt at holde de to op mod hinanden.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Word! - Louka Prip, helt seriøst come on.
Omvendt virker det ikke helt så abstrakt at påstå, at FCK næppe havde præsteret hverken dårligere eller bedre, hvis man havde beholdt Carlo Holse og gemt de 30 millioner fra Pep Biel. Uanset hvad omsonst at diskutere, når realiteten er, at det output, FCK har fået for det historisk dyre indkøb, har været alt for lavt. I størstedelen af sæsonen har han været med i kamptruppen af nød.

Spørgsmålet er, om man tror på, at man får tilstrækkeligt nok ud af det i næste sæson, og om hvorvidt Viktor Fischer gider spille med igen, da man ellers stadig står med den svageste og tyndeste kantsituation i mands minde. Jeg orker ikke at se på centrale midtbanespillere derude. Med den rette styrmand centralt, vil man også kunne skubbe Rasmus Falk fast ud på kanten. Så kan han for min skyld spille centralt, når modstanderen er Lyngby, Vejle eller Aab.

Uanset hvad er vi tilbage til dét med det sikre mesterskab i næste sæson. Der er ikke en skid på plads i truppen, og det hele er bygget op omkring en masse spørgsmålstegn. Den måske vigtigste sæson i de sidste 20 år - og så uden at have bare det mindste på plads. Ståle Solbakken udtalte, at defensiven står fint. Gu gør den røv - ingen af kæderne står i dag optimalt. FCM mister muligvis Frank Onyeka, men derudover tror jeg egentlig ikke, at der sker der store på Heden. De kan så samtidig få erstattet Sory Kaba med en stærk angriber og sprænge resten af budgettet på den centrale styrmand, FCK også burde være i markedet med. Rykker Brentford op i PL, er det ikke utænkeligt, at FCM strækker sig langt for at beholde hele truppen og tage chancen for et eventuelt mistet storsalg af Evander eller Frank Onyeka.
København.
moderator
Det er i hvert fald vildt, at Ståle bare slynger ud, at vi vinder mesterskabet næste sæson. Og, at journalisterne ikke står klar til at modargumentere ham.
Det er for tosset.

Der er alt alt for meget i det nuværende setup, der slet ikke er afstemt. Ingen af kæderne fungerer ret godt. Der er ingen plan over, hvordan vi skal skabe chancer, og resultatet sjovt nok er, at vi intet skaber offensivt.

Strukturen kan man kigge langt efter, og selv de rutinerede spillere svigter med jævne mellemrum.

Man er som klub ude at skide, hvis man sætter sin lid til spillere, der kommer tilbage fra langvarige skader. Bjelland, der er indkøbt som defensivt fyrtårn, er kronisk skadet. Vi har en venstreside, der er totalt i opløsning med, hvor forventingen tilsyneladende er, at Boilesen og Fischer fra starten af næste sæson brænder den af. Intet tyder på, det skulle være tilfældet.

Varela fungerer godt i den anden side, og bortset fra blunderen med FCM, har han været den mest stabile markspiller. Problemet er, at Pep Biel er alt for svingende.

Man kan altså med rette sætte et stort fedt spørgsmål ved tre af de fire yderpositioner på holdet. Det kunne til nøds gå an, hvis midteraksen fungerede. Det er dog ikke tilfældet. Kalle levere i målet, og Nelsson er også godkendt. Resten af midterforsvaret er enten skadet eller ringe. Bjelland og Ragner går godt i spænd. Desværre er det hos lægen. Sotte skal væk.

På midten løber Zeca og Falk virkelig mange meter, men det fører ikke så ofte til noget. Nu er Zeca så begyndt at krydre med sine små hjerneblødninger, som han ellers havde lagt fra sig. Falk er pissegod i de små rum, men fysisk er han for klejn, og vi ser gang på gang, modstanderne bryde igen centralt og finde store rum i midten.

I angrebet er vores to bedste lokummer skadede, men vi skal så sætte os lid til, at Wind og Damen genfinder niveauet. Alternativet er mælketænderne, der forståeligt nok er svingende, eller bliver pakket sammen, når de møde et godt forsvarspar.
Sidste skud i bøssen er så Santos, der mest af alt har problemer med at løbe ligeud, og ligner Rajko Lekic på en dårlig dag.

Men, ja, lad os da folde hænderne og stole på Ståle. Mesterskabet skal nok komme i næste sæson. Med CL til følge.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Fin pointe. Jeg kan nu godt lide hans teknik, visioner og stærke venstreben. Men problemet er vel først og fremmest hans manglende fart og gennembrudskraft, som virkelig er hvad vi pt mangler.
En klasse fløj, dækkende begge sider med ovenstående egenskaber må da være højeste prioritet for det kommende transfervindue.

Derefter en stærk stopper samt eventuelt boksangriber, hvis N´Doye altså smutter.

Og så ser det da pludselig ganske lovende ud?? :)
Annonce