Medieomtale er pleje af sponsorer, fans, og anden form for interessenter.
Der er erhvervsvirksomheder der vil aflevere halvdelen af egenkapitalen for at opnå den opmærksomhed fx FCK har i mediebilledet.
Et aktivt fravalg af medier, er det samme som at forringe værdien af sponsorater, mindske mængden af tilhængere, og selvsagt muligheden for at tale spillere op ift salg.
Det er kort sagt uklogt.
FCK er et af landets største sportsbrand, og bør selvfølgelig ikke bare være motiveret for, men nærmere afhængig af, eksponering.
Da man valgte strategien omkring "den positive arrogance," var medierne naturligvis platformen.
I tråd med arrogancen, var mantraet, i hvert fald ifølge Dan Hammer, at man hellere så "én der elsker os, og to der hader os, frem for tre der er ligeglade."
Også i den kontekst, er medierne den absolut eneste kommunikationskanal.
Dengang havde man karismatiske folk som Flemming Østergaard, Niels Christian Holmstrøm og Dan Hammer.
I dag er medierne henvist til Ståle. Rygaard, Skjærbæk og Lange, ejer ikke evnen til at sælge produktet.
Det er et problem.
Seier har foreløbig placeret sig under radaren, efter den spøjse sammenligning med Porto.
Han kunne potentielt godt være en karakter, der kunne aflaste Ståle.
FREM for alt