Jeg har altid været meget fortaler for Ståle, og jeg er det nok stadig til en vis grad, selvom jeg godt kan mærke, at min tillid til ham lidt et alvorligt knæk over det sidste halve år. Men jeg har brugt lidt tid på at tænke over, hvad jeg mener, at problemerne skyldes. Og hvis vi ser bort fra skaderne, som allerede har fået rigeligt spalteplads, så består problemerne for mig at se i trupsammensætningen og indkøbspolitikken. Begge dele falder tilbage på Ståle som øverst sportslige ansvarlig. Jeg beklager på forhånd længden af nedenstående.
Trupsammensætning
Vi har for mange spillere, der ikke har de fysiske evner til at begå sig på et klassisk FCK hold. Vi har efterhånden fået samlet en gruppe af spillere, som har fine tekniske færdigheder, uden at de dog er direkte prangende. Det er selvfølgelig fint, hvis vi virkelig vil omlægge til en mere teknisk spillestil og styre spillet qua boldbesiddelse som en ultra light version af FC Barcelona. Problemet opstår dog, når spillerne ikke er mere teknisk overlegne, end hvad tilfældet er. Vi er jo ikke særlig gode til at spille os ud af pres, spille i små rum, osv. Og sandheden er jo desværre nok, at det bliver et dansk hold meget sjældent. For at kunne spille den form for fodbold kræver det, at man har virkelig dygtige teknikere på holdet. Og sådanne spillere vil stort set altid være uden for vores rækkevidde. Det kan måske nok lade sig gøre at vinde Superligaen på flot, teknisk fodbold engang i mellem, men et dansk skal ikke tage ud i Europa og forsøge at matche det tekniske niveau hos modstanderen. Vi bliver kørt over. Og det har Ståle tidligere været meget bevidst om, hvorfor vores mest succesfulde hold altid har været bygget på et stærkt kollektiv med fysiske stærke spillere, hvor der var tilsat lidt magi på kanterne. Og det lader til, at Ståle pludselig er afveget fra denne succesformel og har indkøbt lidt for mange teknikere (som ikke er så teknisk dygtige, som de skal være, for en sådan taktik fungerer) og lidt for mange unge spillere. Og deraf starter problemerne.
Hvis vi kigger på defensive: Vi er ikke teknisk dygtige nok til at spille os ud af højt pres, og samtidig har vi nu heller ikke længere de fysiske færdigheder til at stå imod selvsamme pres. Vi bliver derfor alt for nemt presset tilbage på banen.
Offensivt: Vi er ikke teknisk dygtige nok til at åbne et hold, der står lavt og kompakt, og samtidig har vi heller ikke de fysiske kompetencer til så at true modstanderen på anden måde ved f. eks at losse bolde i feltet. Vi er for nemme at afvise.
Trupsammensætningen er derfor forkert, og vi er nu endt med en trup, der består af bløde mellemvare, fine-nok boldspillere, som ikke besidder de fysiske færdigheder. Og hvis man virkelig vil basere en taktik på at være teknisk overlegen, jamen så er du sgu også nødt til rent faktisk at være teknisk overlegen. Det er vi ikke, og som konsekvens af denne trupsammensætning kan vi ikke dominere modstanderen på anden vis, når boldspillet ikke sidder lige i skabet.
De bedste FCK hold jo havde begge dele - fysisk stærke spillere i den centrale akse og teknisk vævre spillere på kanterne til at supplere med. Det har dette hold ikke.
Indkøbspolitik
Ståle har tidligere udtalt, at han ikke kigger så meget på, hvilken type et muligt transfermål er. Han bekymrer sig i stedet om, hvorvidt spilleren er god nok. Men det er altså en fejl i min optik. Hvorfor skal det ene udelukke det andet? Det burde være muligt at bedømme både om spilleren er god nok, og om han passer ind i spillestilen. Og her fejler både Ståle og scoutingsektoren. Alle vi fans kunne efter 5 kampe se, at Kenan Kodro og Pieros Sotiriou aldrig ville blive store succeser i FCK pga. deres forskellige styrker og svagheder, der ikke passede ind i vores måde at spille fodbold på. Og det er simpelthen for dårligt. Det SKAL simpelthen afsløres under scoutingen af en spiller, om denne har den fornødne kvalitet OG fodboldmæssige færdigheder til at spille FCK-fodbold. Det er (for fanden) derfor man bruger scouting. Og her lugter det af, at vi har en tendens til at sige ”Ham her har spillet godt og scoret nogle mål i den [serbiske/spanske/kroatiske] liga, ergo må han også spille godt for os.” Det er selvfølgelig karikeret sat op, men jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at det ikke er meget langt fra sandheden. Hvorfor ender vi ellers med Pieros, Pavlovic, Kodro og nu Michael Santos på angriberposten? Ingen af de spilere har de grundlæggende spidskompetencer, som historien har vist os, at det kræver for at blive en succesfuld FCK angriber – enten skal du være et stort lokum (N’Doye, Cornelius, Santander) eller også skal du være sublim teknisk (Grønkjær, Santin, N. Jørgensen).
Vores scouts skal simpelthen tænke FCKs måde at spille fodbold på ind, når de analyserer en given spiller. Det burde være det mest naturlige i verden, når man har en så klart defineret måde at spille fodbold på, som vi jo snart har haft i 20 år. Men Ståle mener ikke, at det er lige så vigtigt at tænke spillertypen ind i scoutingen, han fokuserer i stedet på, om de har kvalitet. Og når dette er Ståles holdning, som øverste mand og eneansvarlig for det sportstlige, jamen så bliver det jo også vores scoutingsektors holdning, hvorfor vi ofte ender op med de forkerte typer.
Meget kan vi kritisere CV for, og jeg er stadig lidt sur på ham den dag i dag, men det var måske meget fint at have en ekstra beslutningstager med i processen, når der skulle handles spillere. Det er gætterier, men CV var jo ansvarlig for at udarbejde den tidligere omtalte ”FCK bibel” om vores særegne måde at spille fodbold på, og derfor tænkte han måske også spillertypen ind, når en mulig tilgang blev drøftet mellem ham og Ståle. Vi ved det selvfølgelig ikke, men uanset hvad er det påfaldende, hvor få fejlskud vi havde dengang CV og Ståle i fællesskab traf beslutninger om køb og salg af spillere i Ståles første periode som træner i klubben. På Ståles første 5 år kan jeg maks nævne tre fejlskud – Rasmus Wurtz, Søren Frederiksen og Peter Larsson.
Nu hvor Ståle er eneansvarlig er mængden af fejlskud steget markant.
Jeg tror derfor heller ikke, at det er Ståles trænerevner eller vores 4-4-2 taktik, den er gal med. Jeg har egentlig stor tiltro til Ståles evner som træner, for vi klarer os jo ofte godt i de store kampe. De seneste års problemer er opstået, nu hvor han alene skal bære både trænerkasketten og sportsdirektørkasketten. Jeg tror, at han har hårdt brug for sparring på transferfronten, og det har han ikke haft i lang tid, hvilket er grunden til, at tingene er gået ned af bakke.
Så lad os få en kapacitet ind, som kan understøtte, sparre og ikke mindst udfordre Ståle på transferområdet, for det er her, at filmen knækker.
Som krølle på halen kan det tilføjes, at Ståle jo netop havde denne sparring på transferfronten, da vi vandt the Double to år i træk. Dér hed sparringen Jesper Jansson.