Stokholmeren
Mine betragtninger om Mor og bundhold, går ikke primært på det spillemæssige.
Og dog. Defensivt, taler vi om en spiller for hvem, negative løb er noget andre sørger for.
Med den tidshorisont vi hidtil har set i forbindelse med Ståle og implementering af nye spillere, kan jeg godt mobilisere en enkelt rynke i panden.
Bekymringen er rettet mod, at det er gambling på flere niveauer.
Hierarkiet i truppen bliver udfordret.
Der knytter sig en usikkerhed omkring hvornår det (muligvis) "går galt" igen.
Jeg kan tage fejl, men efter min bedste overbevisning, ser Mor sig selv på en helt anden hylde, end det den danske superliga kan tilbyde. Sportsligt, økonomisk og ift bevågenhed , eller mangel på samme.
I de helt tætte kampe i DK og Europa, er jeg mere bekymret. Ift enheden, det taktiske og det mentale.
Mor er spiller man indretter holdet efter. Ikke omvendt.
Det er ikke sagt i en negativ ånd, men, vurderer jeg, en fodboldfaglig kendsgerning.
På godt og ondt, er Mor langt henad vejen, en reminiscens der ligner den gamle 10´er rolle. Det kan være et positivt tilskud for mange hold, men typisk ikke for et hold, der er aspirerer til titler, og efterfølgende europæiske kampagner.
Sandsynligheden for, at FCK bliver det første sted manden fungerer, er nok ikke voldsom stor.
Økonomisk bør hver krone bruges, med størst muligt potentielt udbytte.
På en gennemsnitlig dag vil Mor selvsagt være en markant forstærkning.
Mht bundholdene, var det med sigte på, at det vil være gratis, som oftest, når Mor rammer en dag hvor returløbene ikke lige er sagen.
Endelig forestiller jeg mig en lønpakke, hvor en videresalgsklausul bliver uomgængelig.
Jeg mener ganske enkelt at vi, i flere sammenhænge får mere for pengene ved at hente knap så kontroversielle karakterer.
Jeg tror simpelthen ikke, at Ståle har anvendt ét sekunds overvejelse på den mulighed.
Mor vil trives bedst på et hold, hvor han får en fri rolle. En superstram organisation som Ståles, ser jeg ikke som det optimale.
For nogen af parterne.
Alt dette, med de forbehold der altid er i fodboldens forunderlige verden.
Hvem havde på forhånd troet at Brian Laudrups bedste år, skulle blive tiden i Skotland?
FREM for alt