Ifølge Transfermarkt har Duelund ikke været skadet siden engang i september/oktober, og har ud over enkelte kortere indhop stort set ikke spillet i de 9 kampe efter Corona-opstart. Så det oplagte svar ud fra stats må vel være for lavt niveau. Han er også en spiller, jeg gerne ville se i en FCK-trøje, hvis lægestaben vurderer, at han er ovre sine skader, og en kantspiller stadig er i kikkerten.
Kiev betalte ifølge rygterne 25-30 millioner i 2018, da han var 21. Han har kontrakt til 2023 og har været forholdsvis plaget af skader, så prisen må vel være faldet lidt? Største problem er vel, at han overvejende er venstre kant, og at det er tvivlsomt, at han ville til FCK med sin fortid på heden. Transfermarkt kalder ham dog 2-fodet, så mon han kan dække en højrekant? Desuden har jeg engang fået en personlig rundbarbering på fodboldbanen i en U15 kamp mod FCM af Duelund, så hvis han kunne få succes i FCK, ville mit teenage-jeg nok bedre kunne leve med ydmygelsen ;-)
Hvilke alternativer ser i egentligt til et scenarie, hvor Zanka-drømmen ikke lykkedes? Personligt har jeg ikke en spiller, som jeg tænker er fuldstændig oplagt. Skulle jeg pege på én, som jeg meget gerne så i FCK, så skulle det være Bubacarr Sanneh. Tilpas erfaring til at træde fast ind, kender superligaen, og med 25 år kan han sagtens skydes af igen efter 2 gode sæsoner.