"100% korrekt, hvilket også er blevet påpeget i tråden tidligere, men de mest utilfredse og højtråbende i tråden anderkender ikke pointen, desværre"
- Det bliver anerkendt, påstanden om andet er en stråmand. Personligt mener jeg ikke af den grund, at kritik af samme er urimelig. Hvis man på noget tidspunkt skulle kunne begrave stridsøksen, ville det være ved hensigten om at møde hinandens argumenter, på de præmisser, der faktisk er til stede. Nu prøver jeg, ikke fordi jeg er uden skyld i "slagsmålene", men fordi det er et interessant emne:
Min påstand er, at selvom ovenstående er rigtigt (at processer og arbejde ikke kendes indgående), kan man ikke deraf slutte, at kritik af resultaterne af scoutingsektorens virke, ikke kan eller bør finde sted. På nogenlunde samme vilkår, som alt andet vurderes. Selv specialforskning og medicin vurderes - og til tider anklages - eksempelvis også på baggrund af kritik rejst af menigmand. Det kunne, mig bekendt, ikke påvises, at Jørn Ege havde misligholdt faglige (og standard) procedurer (det mener jeg endda var årsagen til første frifindelse), men mængden af dårlige resultater ifm. hans fedtsugninger, overskred rimelighedsgrænsen og han kunne derfor gøres erstatningspligtig og fratages retten til at udføre operationen.
Jeg er af den holdning, at succesraten ifm. spillerkøb absolut er rimelig og åben for debat blandt tilhængere og fans, eftersom resultatet af den, er det vi ser kamp efter kamp, sæson efter sæson. Jeg deltager gerne i en snak om, hvad der er rimeligt at forvente, herunder hvilke forretningsbestemte betingelser, sektoren arbejder under, indkøringsperiode, succesfuld profiling, størrelsen af tab eller profit ved salg, potentiale osv., og jeg hører hellere end gerne dit og andres bud på parametre og/eller korrigeringer, for en snak med så "rene linjer" som muligt.
Igen, jeg er enig i, at vi som tilhængere ikke kender sektorens procedurer og arbejde indgående. Jeg mener blot ikke, at det fuldkommen bortdømmer os i at vurderes sammes resultater. F.eks. er jeg ret sikker på, at havde 0 nye spillere præsteret igennem flere sæsoner, havde du/I også fundet det urimeligt. Så jeg tror, og håber, at vores uenigheder bunder i tolerancetærskel. Og subjektive som sådanne nu en gang er, kunne det være sjovt at finde et relativt rimeligt fælles ståsted at vurdere ud fra. Lad mig høre :)