Jeg er enig i, at vi er sårbare på den centrale midtbane. Det virker overordentligt satset at tro på, at Mudra (hvis han i øvrigt er så god som vi håber, når han er skadesfri) og Zeca kan spille alle betydningsfulde kampe. Personligt har jeg ikke afskrevet Stage, men hverken Falk eller Thomsen er løsningen derinde, også før Thomsen blev opereret.
Ellers skal vi ud i et formationsskifte. Det vil om noget være en overraskelse hvis det bliver permanent, uanset at Ståle legede lidt med det inden ´sommerpausen´. Formår han at forny sig der, bør næsten alt i verden være muligt - inkl at Jesus genopstår og går på vandet.
Sisto var et bæst i Superligaen, da han spillede for Midtjylland. Kan han være på det niveau igen, er det rigtig godt, og frem for alt noget jeg meget nødig ser, at Midtjylland får hentet.
Fischer og Sisto i form bør, når vi er på bolden, mere eller mindre fiksere fire spillere til at dække dem, hos de fleste af de hold, vi møder i Superligaen. Så må vi så bare håbe, at Sisto kommer til, og at de begge kommer i form...
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.