Redigeretsøn 20. sep 2020
Det lortefodbold er jo ikke til at holde ud at kigge på længere. Man kan sagtens pege fingre af spillerne...
Eksempelvis at Daramy, trods fart i fødderne, ikke har evnerne til at udfordre en-mod-en, hvor modstanderen endda er tvunget til at vende. Alternativt har han ikke modet eller fodboldintelligensen. Kaufmann har ikke niveauet endnu, og han er i tilgift blevet bange for at begå fejl, hvilket kommer til udtryk i halvhjertede aktioner. Wind skal finde sig selv igen, det samme skal Nelsson, selvom begge, især sidstnævnte, laver mange gode ting i løbet af en kamp. Fischer ved ingen hvor har, heller ikke ham selv. Stage kan ikke noget med bolden, måske er han højreback i vores system? Jeg tvivler dog, for han er ikke videre hurtig. Begtsson er én kæmpe joke. Fumler rundt og kan ikke finde ud af at tage 10-20 meter med bolden, ikke en gang når der er plads til det.
Mudra er energisk men febrilsk. Pep Biel har alt, alt for mange udfald, i dag igennem alle de minutter, han fik. Ragnar er for langsom. Oviedo ikke integreret på holdet endnu, tilsyneladende heller ikke Varela. Bartolec er det langsommeste, jeg nogensinde har set fra en back i FCK. Han er langsommere end Niclas Jensen, dog blottet for det sublime overblik og den herlige teknik, danskeren havde.
... men det burde slet ikke handle om spillerne, selvom der er så meget at slå ned på. For det er ikke dem som bærer ansvaret for, at de alle som én render og er pisse-nervøse såvel med som uden bold. Ved det mindste pres bliver de bange, vender sig om, falder i håb om et frispark, spiller bolden tilbage, klodser den ud over sidelinjen eller noget helt andet dumt. Og det er heller ikke dem som har ansvaret for, at initiativet og ærgerrigheden konsekvent kun er til stede i mere eller mindre korte perioder af kampene. Og det er heller ikke deres ansvar at de er rådvilde i boldbesiddelse, sågar ved flere dødbolde i dag, den med Fisher og Bengtsson mest oplagt. De aner ikke hvad de skal. Hvem skal løbe for hvem, hvornår og hvorfor.
Ståle Solbakken? Ja, det kunne måske godt være ham, kritikken kunne rettes mod. Men det er det ikke længere. Han har tabt den, han har den ikke længere, løsningen på, hvordan FCK får rejst sig. Kritikken skal rettes mod ledelsen. Hvad er det, I vil med klubben? Hvilken identitet skal den have, hvem skal tegne den (for lige nu er der kun én), hvad er ambitionen for den og hvordan skal dens enorme potentiale forløses på et mere stabilt niveau, end under nuværende konstellation?