Da udsigterne til noget stort i FCM begyndte at tage form for nogle år siden, tvivlede mange og ville lige se det hele an. Kritikpunkterne var rundet af bl.a.:
* De har ikke økonomi til at bide skeer med os.
* De skal kunne holde sig i toppen, det kommer ikke til at ske.
* De har ikke størrelsen til at vinde mesterskaber kontinuerligt, alle kan danse en sommer.
Det var altså første bølge af kritik. Primærkritikken. Alle punkter er demonteret nu. De bedste argumenter man havde, viste sig ikke at holde vand.
Anden bølge af kritik kom løbende, som FCM havde bidt sig fast, og en ny virkelighed havde meldt sig. Punkterne var lidt mere nede i detaljen. Man hørte bl.a.:
* De kommer ikke til at komme i Europa.
* Deres forretningsmodel er for ustabil.
* Er deres scouting virkelig bedre end vores, de har også mange fejlskud?
Den mere flydende anden bølge af kritik, kan man stort set også demontere én for én. Selvfølgelig skal de lige have et par sæsoner til at bevise Europa-delen, men det er detaljer.
Nu og fremover vil så en tredje bølge se dagens lys. Den vil bringe skvulp af mishagsytringer og irritation, og den vil frem for alt være uendeligt indeholdsløs, når det kommer til den reelle virkelighed - at de står med en åben dør til at overtage tronen - som kan komme til at gøre smerteligt ondt på os. De første prøver på den, er postet i går og i dag:
* Er det virkelig så imponerende, det de har præsteret?
* De har i hvert fald ikke en god mandskabspleje, se blot på spiller x og y.
* De vil ikke kunne håndtere midtugekampe.
* De kommer til at sælge deres spillere, og hvad kan de så?
Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, at man har travlt med at tale deres projekt ned, som skulle det være et gældende argument for, at det ikke går os både relativt (til dem) og faktisk ringere. Meget ringere endda. Jeg anerkender, at der er mange måder at holde med en klub på, men jeg savner i den grad rationale bag accepten af, at klubben på flere essentielle, sportslige parametre klarer sig ringe, at man har overladt klubbens identitet til én person - som i parentes bemærket, ikke har styr på sit eget projekt - og at man er ved at træde ned fra podiet for efterlade pladsen til en konkurrent.