"Som jeg ser der, startede de her problemer, fordi vi havde en for stor profilafgang på samme tid. For mange "kulturbærere" forsvandt på samme tid - enten som transfer eller med skader"
- Jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Der var et stort mandefald i sidste sæson, men det mener jeg ikke alene forklarer, at flere af nyindkøbene faldt så eklatant igennem.
"Med andre ord, skulle der implementeres 9 nye spillere på førsteholdet samtidigt".
- Det er da ikke rigtigt. Pieros var ikke ny, Bengtsson var ikke ny, Varela nyere, men ikke ny-ny, Thomsen var ikke ny. Øvelsen var svær, så langt er jeg enig, men det var ikke 9 nye spillere i klubben, som skulle spilles ind på samme tid.
Men vi er nok enige i den grundpræmis, at stammen skal sikres og er en væsentlig del af trupsammensætningen (som i klubben generelt). Der er selvfølgelig forskellige måder at gøre den slags på, men for lige at skele til mine venner i det hollandske, har de skiftet 6-7 stamspillere på to somre mens yderligere 2 har været skadet i længere perioder. Det er altså gået alligevel. Ikke på samme niveau, men det er trods alt gået alligevel. For mig at se handler det også om at hente spillere, som er sultne, således de hurtigt lærer kulturen og er med til at viderebringe den. Det er også en svær øvelse at sikre, men det er en opgave, man må finde ud af at løse.