"For det foerste er parentesen det du fortolker og ikke noget jeg skrev"
- Nej, det er det ikke. Ankersen og Zanka fungerer som eksempler / navngivne stedfortrædere for den generelle snak om alder på indkøbte spillere. Der er ingen - som i absolut ingen - anden måde, at læse det på. Det nytter ikke at prøve at løbe fra det, for du har ingen flugtvej.
"Den antagelse er baade grundloes og forkert - det er ikke det der staar"
- Jo, det er det, der står. Din påstand står alene, og angiver ikke den mindste form for nuancering. Hvis du mener noget andet - og det siger du jo, at du gør - så bør du først og fremmest rejse kritik af din måde at formulere dit argument på.
"Det er ret ekstremt, og det lader til at du kunne goere brug af det man kalder hermeneutisk gavmildhed"
- Hvor er det dog fordrejende, det du har gang i. Jeg har holdt mig stringent til det, du har skrevet, netop for ikke at skyde dig ting i skoene. Du har skrevet, at man skal afholde sig fra indkøb a la Ankersen og Zanka. Ikke at man oftere skal søge andre muligheder, ikke at det kunne give mening en gang imellem men kun til nøds, blot at man skal afholde sig fra det. Punktum. Du kan ikke løbe fra det. Hvis det at afholde sig fra noget, i virkeligheden menes at reducere forekomsten af samme, så får ordet en helt ny betydning, det aldrig har haft før.
Derudover, du ser det nok ikke selv, men det er jo selvudstillende på grænsen til det morsomme, når du begræder det usympatiske i en snak. For det er jo dig, ingen som helst andre, som læser det mest ekstreme ind i det, opponenten skriver. Dit stråmands-eksempel var f.eks. en lodret løgn, og netop udtryk for at læse den anden, på den måde, du hyler op om nu. Men nu må verden altså forstå, at du er et offer for usympatisk adfærd. Endda en så magisk af slagsen, at eget bidrag af dén karakter - i øvrigt det eneste reelle i denne snak - forsvinder ved bare at lade som om, at det aldrig har eksisteret.
Man fornemmer, at din stolthed forbyder dig at tage ansvar for egne indlæg og den måde, dit væsen bliver skubbet ud i et håbløst forsvar for noget, du ikke kan forsvare. Det må være den andens skyld. Det skal det bare være.