De kommercielle kanaler har et ansvar, og det er at sikre sig seere og flow, så de kan sælge abonnementer og reklamer.
På jer virker det til, at I har været inde og kigge, og de der ikke kan lide FCK har givetvis også, så det klarer de vist ganske fint.
Jeg kigger sjældent andet superliga end selve kampene og så nyheder som her på siden, evt FCKs nyheder via Facebook/Twitter, så jeg er givetvis ikke i målgruppen.
Derudover lagde jeg ikke mærke til, at der skulle have været synderlig bias fra kommentatorerne i kampen mod Brøndby. Det er dog muligt, at det er fordi, at jeg er nået til et sted i livet, hvor jeg for ofte når jeg hører efter hvad de siger, irriteres over det elendige niveau - og vil jeg irritere mig over idioti og/eller tåbelige måder at formulere sig hysterisk på, kan jeg blot læse Pinks indlæg i Dansk Politik-tråden.
Jeg er dog jævnt glad for, at Carsten Werge er væk. Han gav givetvis masser af opmærksomhed og seere, for han har kørt den stil i mange år, men det var simpelthen for meget skaben en stemning over ingenting og padlen rundt i ligegyldigheder. Værst i kampene mod Brøndby, hvor selv en åbenlyst lovlig tackling fra et af holdene kunne udråbes som om, at der var en potentiel kæmpe fejldom.
Beskyldningerne mod Frimann undrer mig i øvrigt, da jeg bestemt erindrer, at han har været mere pro-FCK i sin retorik for år tilbage. Så brokken over det mistænker jeg snarere skyldes, at kampen gik imod os.
I øvrigt har vi været ret heldige med afgørende VAR-kendelser som gik vores vej, i nogle kampe forud for mod Brøndby. Så har vi en kamp, hvor de går Brøndbys vej, og folk hyler og skriger herinde. Kritikken herinde har været klart højest, da det var os, som ikke fik point pga i øvrigt korrekte VAR-kendelser.
Fra mit synspunkt skal der selvfølgelig bedre flow i brug af VAR, men jeg håber godt nok, at det får tiden og opmærksomheden fra ansvarlige, så det kan blive implementeret ordentligt. Det havde efter reglerne været tyveri, hvis vi havde fået Winds mål og Brøndby ikke havde fået det straffe. Inden VAR var der i nærmest hver eneste runde fokus på, at et eller flere hold var blevet snydt alvorligt, pga noget dommeren havde overset.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.