Censur? Hvem taler om censur? Jeg vil blot understrege, at vi har diskuteret Odonkor før i denne tråd, og der derfor ikke er nogen grund til at gøre det igen - vi har hver vores mening, hvilket jeg respekterer fuldt ud.
Ganske rigtigt er hans statisk ikke noget at prale af, men stadigvæk er den da blevet forbedret i år med 5 oplæg. Ydermere har han heller ikke spillet 73 kampe. Hovedparten af dem har været som indskifter i kampens sidste minutter. Denne sæson har, som tidligere nævnt, været Odonkors første som fast mand i startopstillingen. Jeg tror på, at han kommer til at udvikle sig endnu mere, mens du mener det modsatte. Så må vi se, hvad fremtiden bringer og hvem der får ret.
Men hvorfor Klinsmann udtager ham forstår jeg i bund og grund heller ikke. Han har spillet mere eller mindre dårligt efter vinterpausen, og han er desuden urutineret. Jeg synes han mangler en del før han kan gøre sig værdig til at spille for landsholdet. Jeg tvivler nu også på, hvor meget spilletid han får, men man ved jo aldrig med Klinsmann.
Jeg vil derimod hellere se en Paul Slawomir Freier tilbage på landsholdet, hvilket der vist også er andre der gerne vil. Han har spillet en rigtig fin sæson - især efter vinterpausen.