Vi kommer virkelig til at mangle Lewandowski i første kamp. Kæmpe svækkelse for os, og det kan blive meget afgørende. Hvem mon skal spille for ham? Aubameyang eller Ducksch?
Lad det dog være Ducksch! Schieber fik chancen mod Freiburg, og den forvaltede han elendigt (helt som forventet). Det bedste Schieber har leveret for klubben var i 1-0-sejren over City.
Ducksch er fremtidens mand, og jeg har store forventninger til ham. Lad ham endelig blive kastet i ilden. Det ville dog ligne Klopp at forsøge at beskytte ham ved ikke at udsætte ham for et muligt nederlag i form af en dårlig kamp, men jeg håber, at Ducksch får ham overbevist om, at han er manden, der bl.a. skal løfte arven efter Lewa.
Angående spillet så har det i flere omgange været elendigt med kampen i går og kampen mod Freiburg som lysende eksempler. Det er dog som om, at hvis det først lykkes for os at få bolden i kassen, at så kommer de næste mål meget lettere.
Tilgangen til kampen igår var dog helt i orden - der var ingen grund til at forcere noget og springe ud med næb og kløer som i den første kamp, når vi nu havde et rigtig godt resultat og har en derby-kamp i weekenden. Det var tydeligt, at det var instruksen. Der var flere gange, hvor vi "normalt" ville løbe et angreb/kontra igennem med fuld speed med risiko for at tabe bolden, hvorefter der følges op med "die pressingmaschine", men hvor
Aubameyang savner jeg virkelig lidt teknisk finesse hos. Jeg ville sætte stor pris på, hvis han forsøgte at afdrible en spiller og efterfølgende afvise denne med hans speed. Jeg vil med andre ord gerne se ham "smide en mand" lidt oftere end tilfældet har været. Lewandowski er vanvittig god til det, dvs. med en finte, dribling og så efterfølgende acceleration, at komme forbi modstandere.
Jeg mener egentlig også, at Kehl spillede en udmærket kamp i går, og at han har sin berettigelse på dette hold i i hvert fald en sæson yderligere. Han er, efter min mening, bemærkelsesværdig hurtig med fødderne, hvis man tager alderen i betragtning.
Vi havde fin kontrol med kampen, og vi havde de fleste chancer til trods for, at det var Zenit, der skulle bruge målene.
Håber vi trækker United i kvartfinalen, for der har vi en reel chance. Ellers har vi vel også nogle muligheder mod Chelsea eller Atlético, hvis vi spiller godt på dagen. Mod de andre hold har vi ikke en chance, sådan som vi spiller lige nu. Bayern vil jeg for alt i verden undgå.
Jeg er enig i, at den værste modstander er Bayern.
Barcelona og Real Madrid må gerne vente til semifinalen. Athletico Madrid er kedelig, da det er et stærkt hold, men ikke et ”storhold” i den forstand, at der er en kæmpemæssig international fanbase. Jeg vil gerne møde et hold, hvor der er mulighed for noget konstruktiv debat herinde – dette taler vel egentlig også for, at vi skal undgå Real og Barcelona :)
Min ønskemodstander er Chelsea. Vi har noget i klemme på flere fronter, hvilket gør opgøret interessant og giver det lidt kant. Vi bankede Mourinhos Real Madrid i sidste sæson, og som ”hævn” blokerede han KDB’s (Kevin De Bruyne) skifte til os. Drømmescenariet er, at Mkhitaryan (som vi købte, da vi ikke kunne signe KDB) vinder kampen for os med 5+ mål. Spøg til side: Chelsea vil jeg trække, da der er fællestysk islæt (Schürrle), storholdsstemning og Mourinho vs. Klopp. Desuden er Chelsea en overkommelig modstander, da holdet også kæmper med om PL-trofæet, og vi vil derfor se et hold, der på den ene eller anden måde vil være mærket af et tæt kampprogram, en laaaang sæson og en forholdsvis (dog ikke i forhold til os) smal bænk.