Det bliver spændende og se, hvem der bliver udtaget i morgen fra Dortmund. Bild har allerede givet deres bud på 18 sikre kort, og det ser meget fornuftigt ud på trods af, at jeg er lidt uenig med hensyn til Marcell Jansen. Jeg håber, at Roman Weidenfeller bliver udtaget bare lige for at få lukket munden på de få kritikere, der mener, at han ikke har niveauet til Dortmund.
http://www.bild.de/sport…6.bild.htmlNår nu ikke Danmark er med, så må man jo holde med Tyskland. Et stærkt landshold som desværre mangler profiler som Khedira og Gündogan. Grosskreutz kunne være et bud i stedet for Marcell Jansen, som har været meget skadet. En Marcell Jansen i topform vil selvfølgelig være at foretrække.
Der et par spillere, som jeg er lidt lunken ved. Boateng er et sikkert kort og selvfølgelig skal han med, men han har godt nok været skidt kørende på det seneste. Draxler ville også være et oplagt bud, og han gjorde det okay mod Freiburg, men ellers har han også været i dårlig form. Der skal udtages 30 spillere til testkampen mod Polen, så mon ikke Matthias Ginter lige får sneget sig med. Spørgsmålet er så om han ryger med i den endelige trup.
Angrebet ser heller ikke særlig godt ud, hvor man skal satse på aldrende Klose. Gomez har været meget plaget af skader, og Max Kruse har ikke ligefrem vist sig at være den store målsluger. Lasogga bør heller ikke være med i overvejelserne, da han sikkert ryger ind i en ny skade. Kiessling kunne man godt overveje, hvis han ikke stadig er uvenner med Löw. Ellers må man jo sætte sin lid til de mange offensive midtbanespillere som Reus, Müller, Götze, Podolski og Schürle, som jo plejer at være god for et par mål.