Det var da vidst godt, at jeg ikke fik set den kamp - jeg var nok sprunget i luften.
Men hvor er det dog ærgerligt, at vi ikke kan vinde mod Mainz, som har haft en svingenede sæsonstart. Jeg forstår i øvrigt ikke, at man kan spille Arsenal ud af banen i midtugen, men ikke kan vinde komfortabelt og sikkert over Mainz. Det giver desuden goså alle andre modstandere en fornemmelse af, at vi er til at slå, når bare vi bliver bragt lidt ud af fatning. Nederlaget mod Leverkusen kan jo skyldes, at man ikke er kommet ordentligt igang endnu, og siden da er spillet også blevet bedre og bedre, og så kommer dette nye lavpunkt.
Jeg har ikke set Immobiles straffespark endnu, men jeg har set målene, og der er da offside på målet til 2-0 - er det noget, som vi kan blive enige om det?
Pis og lort med Mkhitaryan. En spiller, der kan løbe solen sort, og som ikke har haft skader af nævneværdig karakter siden sidste sommer, skal selvfølgelig ryge ud lige nu, hvor der den største mangel på holdet tilsyneladende er kontinuitet.
Ginter har fået en uheldig start, og Sokratis virkede helt væk ved 1-0-målet, men den gamle floskel om, at forsvarspillerne kan vinde 19 ud af 20 dueller mod en angriber og allgievel ende med at virke elendig samlet, fordi man taber duellen i den ene og afgørende situation, passer vidst ret godt her (det er i hvert fald, hvad jeg umiddelbart kan fornemme på fan-kommentarer rundt omkring).
Men op på hesten igen! Hummels er snart med igen, og det samme gør sig gældende for Reus - vi rykker nok ikke ned i denne sæson. Bayern ser ud til at være til at slå i denne sæson, men det kræver jo så igen, at vi gør vores.
Og når det nu skulle være, at vi tabte en kamp i Bundesligaen, så er det da godt, at det er mod et hold af Mainz´ (andre eksempler er Freiburg og Augsburg) støbning og ikke Hoffenheim, Schalke etc.
Det kan forhåbentlig give Hjulmand lidt luft.
https://www.youtube.com/watch?v=a5odfrF_m9o