En kort kommentar til den løbende dialog om, hvem der skriver i denne tråd:
Hvis man skal udfordres lidt på egne holdninger, - skal der vel være nogen, der synes noget andet.
Jeg oplever bare tråden mister sin relevans, når den i udstrakt grad bliver (mis)brugt af enkelte debattører til at skabe vrangbillede af virkeligheden med det ene formål at gøre grin med en klub, man ikke sympatiserer med og dens tilhængere, - eller en endeløs tråd med trættekære indlæg.
Hvad har "dem og os-retorik" nogensinde bidraget positivt med?
Jeg efterlyser ikke et forum bestående af rygklappere, hvor alle skal synes det samme, - men meningsudvekslinger med respekt for andre brugere, og hvor man ikke nødvendigvis kan "vinde" debatten eller få likes.
Og nu til det, JEG er for, - nemlig klubtråden.
Nu kommer der endelig nogle kampe med noget på spil.
Træningskampene, synes jeg, gennemgående har efterladt et positivt indtryk, - men et er træningskampe, hvoraf nogle af dem endda er mod lavere rangerende hold, - noget andet er EL-kval og SL.
EL-kvalkampene har potentialet til, - i lighed med sidste sæson, at bidrage til at få sat tingene på skinner. (Jeg ser særligt de to meget flotte kampe mod Herta i sidste sæson som sæsondefinerende, - at man kunne begynde at tro på, at holdet kunne opnå noget).
Selvom EL-kvalkampen i morgen bl.a. derfor er vigtig, kan jeg ikke lade være med at kigge frem mod det spændende opgør på søndag mod FCM, - og de kampe, der følger.
BIF har, - trods nogen aktivitet i transfervinduet, hvor jeg synes, BIF særligt har gjort et super køb i Fisker, - stadigvæk en ret smal trup, - ikke mindst med de (krydsede fingre) forventede midtuge EL-kvalkampe.
Så selvom SL-sæsonen er lang, - og vi f.eks. så Sønderjyske komme stærkt fra baghjul i sidste sæson, - bekymrer startprogrammet, hvor vi møder FCM, FCN og LFC, mig en smule.
Kampene i sidste sæson mellem BIF og FCM var tætte, spændende og målrige, - og sådan kunne det også meget vel blive på søndag.
Igen er der tale om en kamp, der indeholder potentialet til at blive sæsondefinerende for begge mandskaber.
Det er jo helt vildt at starte med to hjemmekampe, af SÅ stor betydning, - for derefter at skulle til Farum og møde et forventeligt stærkt og velspillende FCN-mandskab.
FCN må MEGET gerne være meget aktive på transfermarkedet den næste uge...som den sælgende part :O)
Herefter venter et opgør mod LFC, - hvor de to mandskabers pointhøst i deres respektive kampe optil med sikkerhed vil bidrage til at rammesætte dette opgørs betydning.
Vi ses på stadion, - og her!
Det kan være svært at diskutere nuancer med en, der er farveblind...