Selvfølgelig helt åndsvagt at smide point i den kamp. Ikke grund til at overfortolke, men skal vi have en chance for at vinde mesterskabet, skal sådanne pointtab undgås i resten af sæsonen.
Dårligt forsvarsspil på begge AGF-mål. Når det er sagt, så spillede AGF egentlig hele vejen igennem en rigtig fin kamp. Modsat de sidste kampe mistede vi point i en åben duel. Vores spillere er overordnet individuelt lidt bedre, men GF viste også nogle kvaliteter, og vi kan ikke føle os helt berøvet, selvom straffesparkssituationen kunne være dømt anderledes.
Dårligt af dommeren at give gult til Fisker til sidst. Backmann laver et meget, meget tydeligt frispark og skynder sig derefter over for at sparke bolden væk. Så må han forvente, at blive skubbet til. Til gengæld gik Fisker noget hårdt til Møller, da han klippede ham, den som dommeren ikke dømte, så alt i alt vel ok med ostemad.
Et eller andet sted herligt med den slags intensitet i vores kampe mod de hvide. Vi skulle bare have været skarpere og lukket den.
Ærgerlig afslutning på efteråret, men alt i alt meget flot samlet. Og nu holder de frustrationen dem skarpe vinteren over, hvilket de også skal være, i det der ligner en meget tæt kamp om mesterskabet.
Skyggekabinet