moderator
Redigeretman 16. apr 2018
Vigtigst er vel næsten, at Zorniger har knækket koden til at få succes i Superligaen. Det høje og hurtige pres bekommer ikke ret mange danske hold vel, da ganske få eller ingen hold er i stand til at spille sig igennem dette pres.
Så gør det knapt så meget, at man måske har en defensiv, der, når denne for alvor kommer under pres, måske ikke helt holder niveau internationalt.
I Superligaen er Röcker og Paulus stærke duelspillere, for de fleste modstander har kun den løsning, der hedder at sparke langt over jeres pres.
Det er vildt godt set af Troels Bech og Zorniger, og man har reelt fundet tilbage til den formel, der gav succes under Ebbe Skovdahl.
Selvfølgelig betyder spillerafgange noget, men Bech og Zorniger ligner, modsat Ståle, folk, der er ret skarpe på at finde spillere, der matcher systemet. En midtbane, der løber solen sort; Nørgaard, Tibbling, Fisker og Vigen passer glimrende ind i systemet, og det er jo påfældende, at de alle er hentet for samme eller mindre beløb som Uros Matic, der alligevel ikke kunne bruges i FCK.
Min tvivl omkring systemet er nok internationalt, hvis målet er at ramme europæisk gruppespil. Her vil man givetvis, i kraft af manglende seedning, møde hold, der relativt let er i stand til at spille sig forbi det første pres. Så er spørgsmålet om, man kan indstille sig på en anden gameplan. Har Zorniger ikke udtalt noget med, at der ikke er en plan B?
Som FCK´er er det selvfølgelig dødirriterende, at skulle opleve en sæson som denne, men omvendt så er Zorniger ganske enkelt en berigelse for Superligaen. Den vigtigste mand i BIF er ikke Mukthar eller andre af profilerne, men derimod jeres træner (og Troels Bech). Holder man fast i de to, så kan det forhåbentlig være med til at vække FCK af vores dvale.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.