@viv
Det er noget af en forsimpling at tilskrive sæsonafslutningen rent uheld. De var ikke uheldige. Det var en blanding af marginaler, der efter lang tids medgang nu faldt ud til det andet holds fordel og så et mentalt og fysisk kollaps. Du orker ikke at svælge mere i det, og det er fair nok, men jeg kommenterer det alligevel, og så kan du springe det over, hvis du vil.
Kampene mod Midtjylland var i alle tilfælde (bortset fra den første) meget tætte, og det var utroligt, at Brøndby gik sejrrigt ud af dem alle i foråret indtil den sidste. At de så taber den sidste var ikke så overraskende, hvis man ser på, hvordan de lige så godt kunne have smidt point i de forrige. Selvfølgelig er det ikke rent held, at de vinder fire kampe i træk over Midtjylland, men tre af kampene kunne nemt være endt uafgjort eller med nederlag uden at det havde været uretfærdigt. Det tippede så den anden vej i den sidste kamp, og det var bare et rigtigt ærgerligt tidspunkt, det skete på. FCM og Brøndby virkede nøjagtigt lige gode hele foråret, også i de indbyrdes kampe.
I kampen mod Horsens er det jo ikke uheld at smide en tomålsføring i overtiden. Der er to bemærkelsesværdige ting i kampen og resultatet. Dels at Brøndby efter et par kampe uden sejr pludselig opdagede, at de ikke nødvendigvis ville vinde kampene og følgeligt tilsyneladende blev meget bange for at smide føringen, hvilket førte til både usikkerhed på banen og en medfølgende tilbagetrækning, holdet beviseligt ikke kan administrere. Og det er så den anden ting: Brøndby har igen og igen og igen smidt tomålsføringer under Zorniger. Det skete vist tre gange i den første sæson og mindst to gange i den seneste. Det sker mod mellemhold som AGF og Horsens. Og det koster i sidste ende.
Man kan måske godt sige, at det da er lidt uheldigt, at de ikke lige når at fløjte kampen af, inden det bliver 2-2, men jeg kan ikke på anden måde følge, at uheld afgjorde sæsonen. Jeg synes, at det kan lokaliseres til nogle problemer på holdet, som vi også her i tråden adresserede med en vis ængstelse undervejs, eftersom vi kunne huske vanskelighederne i sæsonafslutningen året før. Det var jo også tydeligt - og blev påtalt allerede inden resultaterne svigtede i de sidste kampe - at et par af spillerne så ud til at savne det fysiske overskud hen mod sæsonafslutningen.
Det er noget af en forsimpling at tilskrive sæsonafslutningen rent uheld. De var ikke uheldige. Det var en blanding af marginaler, der efter lang tids medgang nu faldt ud til det andet holds fordel og så et mentalt og fysisk kollaps. Du orker ikke at svælge mere i det, og det er fair nok, men jeg kommenterer det alligevel, og så kan du springe det over, hvis du vil.
Kampene mod Midtjylland var i alle tilfælde (bortset fra den første) meget tætte, og det var utroligt, at Brøndby gik sejrrigt ud af dem alle i foråret indtil den sidste. At de så taber den sidste var ikke så overraskende, hvis man ser på, hvordan de lige så godt kunne have smidt point i de forrige. Selvfølgelig er det ikke rent held, at de vinder fire kampe i træk over Midtjylland, men tre af kampene kunne nemt være endt uafgjort eller med nederlag uden at det havde været uretfærdigt. Det tippede så den anden vej i den sidste kamp, og det var bare et rigtigt ærgerligt tidspunkt, det skete på. FCM og Brøndby virkede nøjagtigt lige gode hele foråret, også i de indbyrdes kampe.
I kampen mod Horsens er det jo ikke uheld at smide en tomålsføring i overtiden. Der er to bemærkelsesværdige ting i kampen og resultatet. Dels at Brøndby efter et par kampe uden sejr pludselig opdagede, at de ikke nødvendigvis ville vinde kampene og følgeligt tilsyneladende blev meget bange for at smide føringen, hvilket førte til både usikkerhed på banen og en medfølgende tilbagetrækning, holdet beviseligt ikke kan administrere. Og det er så den anden ting: Brøndby har igen og igen og igen smidt tomålsføringer under Zorniger. Det skete vist tre gange i den første sæson og mindst to gange i den seneste. Det sker mod mellemhold som AGF og Horsens. Og det koster i sidste ende.
Man kan måske godt sige, at det da er lidt uheldigt, at de ikke lige når at fløjte kampen af, inden det bliver 2-2, men jeg kan ikke på anden måde følge, at uheld afgjorde sæsonen. Jeg synes, at det kan lokaliseres til nogle problemer på holdet, som vi også her i tråden adresserede med en vis ængstelse undervejs, eftersom vi kunne huske vanskelighederne i sæsonafslutningen året før. Det var jo også tydeligt - og blev påtalt allerede inden resultaterne svigtede i de sidste kampe - at et par af spillerne så ud til at savne det fysiske overskud hen mod sæsonafslutningen.