Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg håber ikke, at der sker andet, end at en eller to spillere sendes ud - fx en udlejning af Blazek og en ophævelse med Mensah.

Nu rygtes Uffe Bech til klubben. Jeg synes godt nok, at der hentes vældigt meget ind - og hvad i alverden skal Brøndby med endnu en midtbanespiller? Med Halimi på kontrakt er der to meget forskellige alternativer til den offensive midtbane, når Mukhtar har skader, karantæne eller behov for et hvil med Halimi som den oplagte vikar og Kaiser som nødstilfælde. Med Halimi, Tibbling, Kaiser, Fisker og Vigen er der en mand mere end sidste sæson til de to 8´er-pladser. Og så er Frendrup ikke engang regnet med. Det er rigeligt - og vel også en for meget. Der skal også helst være en harmonisk trup, hvor folk har en realistisk mulighed for at komme på banen. Til den defensive er der så kroaten og Blazek (som ikke ser ud til at være et reelt alternativ). Vigen og i nødstilfælde Kaiser ligner vikarerne, hvilket ser udmærket ud til de par kampe, der måtte være behov for det. Uffe Bech er en god spiller, men er han ikke tæt på at være ligesom Halimi? Eneste fornuftige forklaring skulle så være, at Bech hentes som reserve-10´er, og at Halimi skal ses som ren 8´er (hvor han jo også blev brugt), fordi en af de andre 8´ere (mest sandsynligt Tibbling) er på vej ud.

Der er også rigeligt med angribere (Wilczek, Erceg, Uhre, Laursen, Bruus og den skadede Mensah), og to forsvarsspillere til hver plads foruden den unge Arndal-Lauritzen.

Jeg synes, at Bechs vigtigste opgave er at sørge for, at der ikke er for mange spillere i truppen. Det bliver noget rod, hvis der er for mange, der er for langt fra spilletid. Fint nok med en ny forsvarsspiller, men så er de nødt til at smide en ud, og medmindre der stadig er interesse for Hermannsson, er Kabongo eneste spiller, der virker realistisk at få noget for - og han er vel ham, man helst vil beholde ift. fremtid, lokalt islæt og alt det der.
Er der nogensinde blevet scoret 8 gange i mod os i et dobbeltopgør? Det er helt åndssvagt pinligt.

Nu nåede det at blive ni, men nej. Manchester United lavede 11 mål over to kampe i Champions League-gruppespillet i ´98, men ellers ikke. I knockout-kampe er vi et par mål under. Lyon kom tæt på med samlet 3-7 over to kampe i ´97, og Boavista nåede med hjælp fra forlænget spilletid op på 3-6 i ´99. Seneste møde med Frankfurt blev til en samlet 2-6, og så var der i ´15 1-6´eren mod PAOK.

Af fem-målsnederlag over to kampe kan vi tilføje Club Brugge med 0-5 i ´14.

Det er en fornøjelig liste. Med de klare nederlag i ´14, ´15 og ´18 ligner Brøndby et hold med et stort gab op til de faste europæiske gruppespilsdeltagere. I ´16 blev det så "kun" samlet 1-4 mod Panathinaikos, men der var jo også meget langt hjem efter 0-3 i første kamp. Så kan det ses som en trøst, at det kun blev 0-2 mod Hajduk sidste år, men der var jo så også yderligere en runde bagefter, inden man var nået gruppespillet.
Der kom Uffe Bech. Og jeg tog fejl.
Jeg kan ikke huske Uffe Bech, og hvad hans spidskompetencer var. Jeg tænker han er en forholdsvist hurtig spiller med god teknik.

Men så vidt jeg kan se, var han tidligere brugt primært som fløj.

Jeg kan ikke rigtigt se hvor han skal spille, medmindre der kommer et salg af en af de faste spillere på holdet indenfor de næste timer.

Kan han bruges som angriber lidt a la Pukki, er det jo fint. Men skal man ikke give Nikolai Laursen og Erceg chancen for at blive indspillet på holdet, før man henter en anden. Det største hul jeg kunne se i truppen var i centerforsvaret, hvor vi har sejlet - måske en playmaker på den defensive midt, a la Nørgaard, men sådan en render der jo ikke bare rundt.

Fint med endnu en dansker på holdet - men som andre også er inde på, bør man altså trimme truppen lidt, for ikke at stå med en håndfuld utilfredse spillere.

Jeg tror ikke Tibbling ryger ud - måske Mukhtar eller en af de andre på midten.
Savner helt klart en forsvarsspiller, men det kan alle og enhver jo se. Så hvis der ikke kommer en spiller ind, må man formode at det enten er:

1) Zörniger har en plan for hvordan han skal stabilisere forsvaret fremover/har tiltro til de eksisterende spillere, som trods alt var dele af en god defensiv enhed sidste sæson.

2) Det har ikke været muligt at få fat i en spiller til en overkommelig pris der har høj nok kvalitet til at forstærke holdet.

Frygter desværre for sidstnævnte, men vi får se.

Spændene med Uffe Bech, men undrer ligesom andre om hvad det betyder for balancen i truppen. Kan dog sagtens se mening i det, når nu ingen af de nye har slået til endnu.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Efter de seneste 5-6 kampe virker det temmeligt useriøst ikke at gøre noget ved centerforsvaret inden vinduet lukker...
Efter de seneste 5-6 kampe virker det temmeligt useriøst ikke at gøre noget ved centerforsvaret inden vinduet lukker...


Hvorfor det? Det er det samme midterforsvar som var glimrende sidste saeson, og ret god ogsaa aaret foer det. Er argumentet at de har glemt hvordan man spiller fodbold?
Så køb dog Simon Jakobsen i SIF. Han har da nogle lederegenskaber, som BIF virkelig mangler i forsvaret. Antager Larsson er alt andet end en forsvarsspiller.
Daje!
@ConCort

Ja. Noget i den stil.
Der bliver ihvertfald ikke dækket op. Jeg er med på at organisationen pt ikke er på plads og Nør mangler til at skærme af. Men netop det har jo udstillet kvalitetsmanglen. Der har været tale om store personlige fejl! Og de gentaget sig oven i købet...
netop det har jo udstillet kvalitetsmanglen. Der har været tale om store personlige fejl!


Men saa er spoergsmaalet jo hvordan de selv samme spillere var i stand til at uddanne det bedste forsvar i ligaen sidste saeson. Det med at forsvarsspillere forsvarer og angribere angriber uddoede i topfodbold i 1974. Det handler om at afstemme presset som hold.

Og ja, sevlfoelgelig er der store personlige fejl. Det var der ogsaa sidste aar. Det er der ogsaa i store ligaer. Loesningen er ikke at hente Bubacarr Sanneh for 60 mio. kr., men derimod at goere spillerne gode ved at skjule deres svagheder som hold.
Annonce