Egentlig en hæderlig indsats vi lægger for dagen - men vanvittigt at vi ikke kan vinde, selvom vi scorer 3 mål på hjemmebane. AaBs første mål må aldrig ske. Det er skidt af Schwäbe - heldigvis for ham spiller han sig op resten af kampen, trods et par dårlige udspark. Deres andet mål går alt galt. Tibbling smider en bold væk, hvor Halimi febrilsk kaster sig ned efter den. Kabongo er for langsom, men bør egentlig bare rive Van Weert ned med det samme. Tredje mål er der ikke skyggen af frispark, men flot sparket ind af Andersen.
Jeg synes ikke der er en eneste spiller der reelt set dumper i dag. Mukhtar og Halimi lignede begge spillere der var ved at finde melodien igen, men gør det alt for ofte for svært for sig selv ved at tage et ekstra træk frem for at afslutte eller aflevere. Mensah var fremragende frem i banen, men havde lidt placeringsvanskeligheder de første 20 minutter defensivt. Gammelby spillede sig meget op og kæmpede røven ud af bukserne. Når han får tanket lidt mere selvtillid skal han nok blive god.
Både HH og Kabongo spillede egentlig fint nok og kan ikke klandres 100% for nogle af målene. HH havde et par blundere hvor han blev fanget på mellemhånd og Kabongo missede et par afleveringer.
Wilzcek og Hedlund var begge fremragende. Hvis Hedlund lige får lidt mere kølighed foran kassen, så skal han nok også begynde at bombe.
Erceg gav rigtig meget energi og vildskab da han kom ind. Scorer et flot mål, men burde nok have scoret en mere. Lad os håbe at dette er et vendepunkt for ham. Det var tydeligt at målet betød meget for ham.
Kaiser spiller egentlig en ok kamp. Man lagde i hvert fald ikke mærke til ham negativt. Han slog et par enkelte fremragnede afleveringer frem i banen. Han er god til at styre spillet, men har ikke fysikken til at spille 6-eren.
Indehaver af verdensrekorden i at kvæle en kattemis mens man løber New York Marathon