Det er fint, at man vil satse på egne talenter - sandsynligvis grundet mediernes stormvejr efter den kamp, hvor man stillede en startopstilling uden danskere.
Det tror jeg ikke der er nogen tvivl om du har ret i. Ikke kun den kamp, men også hele den tendens der lå til grund for det. Det har man behov for at distancere sig fra og at melde en strategi som denne ud, er jo en måde at italesætte hvad folk skal opfatte deres klub som.
Et kommunikationsgreb mere end en reel strategi - lidt ligesom Strategi 6.4.
Men de 6-7 punkter der er stillet op kan nemt virke hæmmende for klubbens ageren, og på andre punkter.
Well, budskabet er ufarligt. Man har jo med lidt andre ord meldt samme strategi ud en del gange gennem årene, uden den på noget tidspunkt er blevet taget dårligt imod.
– Minimum 60% af spillerne i A-truppen skal på sigt være fra Danmark og de øvrige nordiske lande - 60% er meget ambitiøst, og det kræver altså at man selv kan fremavle en stor del meget dygtige talenter, eller får råd til at betale meget store summer for de bedste talenter i suppen - den bliver svær at opnå, medmindre vi får en lige så stærk ungdomsafdeling, som den FCN har nu - og så er det lidt fluffy at skrive "med tiden
Ja, hvornår er "på sigt"?
Når man ikke er for konkret, bliver man ikke holdt op på noget. Det ren signal.
Det eneste farlige ved det der er hvis eksempelvis nogen tager fat i at tyskere pludselig er the shit (Kaiser og Jung er vist populære i denne uge), mens eksempelvis nordmænd ikke har den store succeshistorik i jeres nyere historie.....hvorfor så de øvrige nordiske lande?
– På sigt skal 6-8 pladser i A-truppen reserveres skal til Masterclass-spillere - Det er ret ambisiøst - hvis vi antager at en trupstørrelse normalt i suppen er på omkring 22 spillere, er 8 ret meget - igen er det ret luftigt at skrive med tiden
Den der er relativt ufarlig, da man altid kan flytte nogle op og gøre truppen lidt større på hjemmesiden. Så skide være med det ikke er spillere der reelt bidrager. Målet kan nemt opnås hvis man har behov for det.
– Der skal altid være danske spillere i start 11’eren - den er jo helt klart lavet efter den famøse kamp, og omverdenens kritik af samme. Det er et fint krav, og nemt at overholde, men det kan jo betyde, at en manager er nødt til at stille med et ringere hold, end det han mener er det bedste, hvis f.eks. de bedste danske spillere er ude med skader eller karantæne, og ander der er i truppen normalt agerer reserver.
Well, der har kun været en kamp i historien uden en dansker mig bekendt. Det med andre ord ikke noget der bare lige sker og kan ske for enhver der har lidt karantæner og skader. Når nu man endda har det for øje, er jeg ret sikker på man sagtens kan indrette sin trup så det ikke sker for blot anden gang i historien.
Igen et ufarligt punkt.
– Gns. alderen i A-truppen skal altid være under 25 år - hvorfor?? De fleste dygtige trænere der har udtalt sig, har sagt, at der bør være et miks af unge talentfulde spillere, nogle i midten af deres karriere og nogle erfarne - det kan altså lige så nemt være en gennemsnitsalder på 27, som på 25 - og det er jo begge tal der ikke er under 25. Jeg synes ikke det bør være et mål i sig selv - hvis man så formår at holde på sine bedste talenter (som med Vilfort og Per Nielsen i sin tid), skal man enten sælge dem eller finde yngre spillere til truppen - et dumt mål i sig selv
Jeg er heller ikke fan af den slags, men det er også et nemt mål at opnå. Det kan jo gå hånd i hånd med MC måler. Hvis man fylder nok unge i fra bunden kan man sagtens sikre det mål er opnået.
Ufarligt igen.
– I 2021 ønsker vi at 20% af alle spilleminutter i Superligaen og Pokalturneringen være med Masterclass-spillere - "Ønsker vi" - dog fint, at et så konkret og ret ambisiøst mål ikke står som absolut
Ppokalturneringen står med. Alene i de tidlige runder spiller man alligevel med en masse unge, så det mål behøver heller ikke være så vanskeligt at opnå.
– Vi ønsker så vidt muligt ikke at betale transfergebyr for spillere med en alder over 27 år - Jeg mener denne blev uddybet med, at hvis der er mulighed for at hente en Grønkjær, Kahlenberg eller Agger hjem, så vil man ikke låse sig. Og når jeg læser den igen, er det ret specifikt, at det er større transfers man snakker om, så hvis Larsson kunne hentes "gratis", og man kunne "nøjes" med en sign-on på 1-2 mio. ville denne paragraf ikke blive overtrådt - jeg mener dog stadig at en alt for høj sign-on + løn vil være meget dumt. Kan man få ham for en slik og til marginalt højere løn, end sidst han var i klubben, så hent ham.
Kan ikke huske at have set den der yderligere uddybet, så hvis du har et link må du meget gerne hjælpe mig på vej.
Som vi vist startede denne debat med, så er
så vidt muligt jo i sig selv elastik i metermål. Man har jo angiveligt dialog med Larsson. Om det bliver til noget eller ej, så er det jo stort set første og bedst mulighed for at bryde
så vidt muligt. Man fornemmer ikke det er et punkt man tager skide seriøst.
MAO; de fleste punkter er ret nemme at opfylde. Nogle af dem opfylder man vist allerede.
Det meste er så tilpas ukonkret, at man nok ikke er rigtig bange for at bryde det der står.
For mig er det alene noget man udsender for at brande sig selv overfor fans og omverden. Og det virker. Den anden dag me ulidelig Zak Egeholm måtte vi forstå at Jesper Lindstrøms historie var "Historien om Brøndby". Han sage vist bagefter at han bare tappede ind på det klubben selv sage.
Så kan vi sikkert godt blive enige om det er noget fis der ikke ville kunne klare en detektor test. Men det er BIF sikkert ligeglad med. Hvis den slags bliver det der bliver sagt gange på gang, så bliver det sandheden for de mange....Storytelling omkring brandet Brøndby.