Den rædsomme bane var en rigtig tabersag, men det er ikke mit indtryk at det var Rud der stod for beslutningen, han blev bare sendt i byen for at forsvare den.
Den ene gang jeg har hørt ham udtale sig om det i længere tid, i BT´s Mandagstræner, gav han udtryk for at det ikke var en umulighed, det ville bare blive meget dyrt, og det ville bestyrelsen ikke sanktionere. Det ændrede man så opfattelsen af, antageligvis da det ydre pres blev for stort. Hvorvidt banens tilstand var en ulemper eller fordel er der også delte meninger om: Mange mente at resultaterne viste, at man klarede sig bedre i sandkassen, og at det måske var derfor man beholdte den. Senere er den holdning blevet revideret, og man skulle have gjort det meget tidligere.
Alt i alt var det håbløst at man ikke fik gjort noget tidligere, og at man prøvede at forsvare sagen, men det virkede ikke på mig som om det var Ruds beslutning, bare hans opgave at skulle forsvare den beslutning.
Hans indkøb har været en blandet landhandel. Jeg vil bestemt græde tørre tårer hvis man smider ham på porten, og er overbevist om at man selvfølgelig kan få en bedre mand på posten, men jeg vil omvendt heller ikke være knust hvis han får lov at fortsætte til kontraktudløb (som vist er til næste år, selvom jeg ikke kan finde nogen kilder der underbygger det). Det lader til at der er lukket for kassen i denne omgang, og uanset hvor god en sportschef man får ind vil han ikke kunne trylle Ruds dårlige indkøb væk.
Han lader i øvrigt til at være en bedre sælger end indkøber, og selvom jeg er skuffet over afgangen af Laursen må man bare sige at de millioner man har scoret på at holde ham i klubben et år på en fuldtidskontrakt er godt købmandsskab.
If Phil Jackson came back, still no coaching me.