Snak

Min hukommelse spiller mig et puds. Hvorfor var det egentlig at BIF fyrede Alexander Zorninger? Jeg er med på at det missede guld var et hårdt slag, men han fik vel i virkeligheden ikke så lang snor? Var det muligvis forhastet? Flere podcasts har nævnt Zorniger som mulig FCK-træner (måske mest for at være kontroversielle), hvilket vel er lidt pudsigt eftersom han blev fyret i BIF efter forholdsvis kort tid, men han satte selvfølgelig også et kæmpe aftryk på ligaen i sin første sæson. Hvad tænker i?

Der var den katastrofale sæsonafslutning i 2018, hvor man smed et tatoveringssikkert mesterskab på de sidste runder, og der var en slingrende 2018/19-sæson, hvor holdet virkede mærket af skuffelsen, men det var vist i sidste ende interne uoverensstemmelser. Jan Bech taler om ledelsesstilen:
https://www.berlingske.dk/sport/broendby-boss-afsloerer-derfor-blev-zorniger-fyret

Se også denne fra Information, hvor de påpeger et kulturclash, når Zorniger kunne sende et hold uden danske spillere på banen: https://www.information.dk/moti/2019/02/alexander-zorniger-fyret-broendby-fordi-bund-grund-respekt-klubbens-tradition-vaerdier

Tak for links Kristian. Kaster mig over dem.

Var det muligvis forhastet?

Naermere modsat. Havde Broendby fortsat med at praestere godt sportsligt ville de uoverensstemmelser der bliver talt om ikke betyde saa meget. Fyringen - som Bech havde overvejet i efteraaret 2018 - var mere pga. at Zorniger havde tabt omklaedningsrummet og at der var store kliker mellem de tysktalende og ikke tysktalende spillere. Zorniger har mange kvaliteter og folk kan leve med hans facon og enormt strikte krav saa laenge tingene gaar godt, men i en nedtur er det rent gift.

Zorninger blev først fyret i foråret 19, vel sådan noget som 9 måneder efter det glippede mesterskab, og på et tidspunkt hvor man lå på kanten af at misse slutspillet, og hvor man i den sidste kamp inden fyringen (kan ikke huske mod hvem) spillede helt uden gejst og ide.

Men meget var gået galt inden da: efter det glippede mesterskab havde man købt svinedyrt ind i sommertransfervindeuet (10 nye spillere tror jeg) og tydeligvis forsøgt at bygge en trup der skulle kunne spille både Europa og tage mesterskabet. Det var tydeligt man ville fastholde momentum, hvor man burde være begyndt at bygge et nyt hold op fra bunden, og holdet (der var meget dyrere end det hold der missede mesteskabet i ´18, og havde stor skyld i megaunderskuddet i 2019) spillede ræerligt. Det var tydeligt at der var uenighed om strategien mellem Zorninger, Troels Bech og Jan Bech Andersen, og det endte jo også med at Troels Bech tog sit tøj og gik, og i sidste ende med, at Zorninger blev fyret - efter Jan Bech efter sigende skulle have tilbudt ham en managerrolle (altså Troels Bechs job).
Oven i alt det: sagen om masterclass / et hold uden danskere.

Jeg er stadig i tvivl om hvad der skete i magtkampen mellem Zorninger, Troels Bech og Jan Bech Andersen i 2018, for Zoninger og Troels Bech har holdt tæt, og Jan Bechs forklaringer giver jeg ikke meget for.

Men jeg har tænkt en del over det, og mit fuldstændigt spekulative bud er:
Efter det glippede mesterskab ville man fastholde momentum, og der mente Zorninger, at der skulle flere og stærkere spillere ind, hvis man skulle kunne tage mesterskabet og komme i Europa i 2018/19-sæsonen.
Troels Bech mente det var økonomisk uansvarligt, men tabte magtkampen, fordi JBA tog Zorningers parti. Så Troels Bech gjorde som der blev sagt, købte en masse spillere ind: Erceg, Gammelby, Kaiser, Uffe Bech, Bjørn Kopplin, Josip Radoševic og flere til – overvejende præstationsspillere, ikke udviklingsspillere med salgspotentiale. I sidste ende kunne Troels Bech dog ikke leve med, at blive underløbet, så han sagde sin stilling op per årsskiftet.
Med til, men ikke afgørende, for Troels Bechs beslutning, var nok en eskalende konflik med Zorninger. Det skyldtes dels Zorninger var højlydt utilfreds med salget af Christian Nørgaard og flere af de nye indkøb (Gammelby, Bjørn Kopplin og Josip Radoševic comes to mind), dels hele konflikten med masterclass.
Men i løbet af sæsonen begynder JBA’s tro på Zorninger så at vakle, for det dyre nye hold spiller som en pose nødder, meget værre end det gamle "lean" hold, og samtidig går masterclass-diskussionen ham på, for han har jo slået sig op på at være Brøndby-fan med stort Brøndby-hjerte, så kritik fra fans, og kritik der går på, at man ikke handler efter Brøndbyværdierne, rammer ham hårdt.
Da resultaterne også i foråret fortsætter med at være rærlige, ender man derfor med at fyre Zorninger. Dybest set JBA’s skyld at man har mistet en dygtig træner og en dygtig sportsdirektør, men det er ham der betaler, så det er ham der stadig sidder.

Det er som sagt ren spekulation – slå mig gerne i hovedet - men lad os krydstjekke en dag, når sandheden kommer for en dag.

"Troels Bech mente det var økonomisk uansvarligt, men tabte magtkampen, fordi JBA tog Zorningers parti. Så Troels Bech gjorde som der blev sagt, købte en masse spillere ind: Erceg, Gammelby, Kaiser, Uffe Bech, Bjørn Kopplin, Josip Radoševic og flere til – overvejende præstationsspillere, ikke udviklingsspillere med salgspotentiale. I sidste ende kunne Troels Bech dog ikke leve med, at blive underløbet, så han sagde sin stilling op per årsskiftet."

Jeg synes det frakender Bechs ansvar lidt for meget og tror heller ikke han var saa hellig omkring det at vaere oekonomisk ansvarlig. Jeg er enig i at det tyder paa Bech ikke var tilfreds med at Zorniger ville have sine egne spillere saasom Halimi, Jung, Kaiser og Schwabe. Der er dog stadig lidt af et forklaringsproblem med hvordan saa mange penge blev brugt paa Gammelby, Erceg og Radosevic - det tror jeg ikke var Zornigers ide.

Jeg tror helt sikkert at det var Troels Bech der købte spillerne - både dem Zoringer pegede på og var glade for og dem han ikke var.
Hvis jeg må skille det lidt ad: det strategiske valg med at købe en masse dyre præstationsspillere i sommeren 18, tror jeg ikke var Troels Bechs.
Men eksekveringen stod Troels Bech for, og det var således i høj grad hans ansvar at så mange af de spillere der så blev købt, ikke var særlig gode.

Men når jeg gætter på at det hænger sammen som jeg gør, skyldtes det, at det der skete i sommeren 18 var en markant afvigelse fra strategi 6.4, som Troels Bech havde været pennefører på, og som han havde fulgt ret stringent og med stor succes indtil netop sommeren 18, og som han var ret konsekvent med at understrege vigtigheden af. Så hvorfor skulle han droppe den?

Alligevel afviger man markant fra strategien, og det ligner mere at det er Zorninger (der som de fleste trænere bare ønsker gode her-og-nu resultater) og JBA med sin efterhånden lange historie for uovervejede quick fix-beslutninger, der står bag. Og den tese underbygges af, at Troels Bech sagde sit job op, nærmest så snart transfervinduet var lukket.

Min pointe er, at det der skete i sommeren 18 ikke så meget handlede om dårlige indkøb, som nogle helt centrale forkerte strategiske valg, som har haft enorme konsekvenser de sidste par år.

Det med strategi 6.4 og at man afveg fra den vej er rigtigt nok paa en maade, men det skal jo med hvordan og hvorfor. Det var jo slet ikke planen at fremgangen baade sportslig og oekonomisk skulle gaa saa staerkt - foerst i udangen af 2019 var det meningen der skulle vaere oekomisk ligevaegt samt en reduktion af rentebaerende gaeld med x mio. kr. Broendby havde i 2018 et overskud samt minimal langsigtet rentebaerende gaeld, saa man var paa den maade langt foran hvor man planlagte at vaere. Saa var spoergsmaalet saa om man skulle udnytte den position man havde i 2018 og forsvare den eller gaa mere defensivt til vaerks - jeg synes sagtens man kan forsvare det valg man foretog, men eksekveringen var katastrofal.

Jeg er slet heller ikke sikker paa der var uenighed om det blandt de ledende folk i klubben og at Bechs afsked er bevis paa samme. Jeg er dog ret sikker paa at Zorniger og Jan Bech Andersen var vanskelige folk at arbejde sammen med og der kan der slet ikke vaere nogen tvivl om at de spillere Zorniger forlangte at hente de spillere han kendte fra foer og stolede paa.

Min pointe er, at det der skete i sommeren 18 ikke så meget handlede om dårlige indkøb, som nogle helt centrale forkerte strategiske valg, som har haft enorme konsekvenser de sidste par år.

Det er lige praecist modsat. Var Gammelby, Erceg og Radosevic blevet kaempestore sportslige successer ville der jo hverken have vaeret sportslige eller oekonomiske tab at maerke, men derimod andre store salg der ville have givet overskud i andre aar end 2018.

Hvil i fred, kære Skovdahl.
Tak for alt.