Dejligt at se jeg ikke er den eneste der synes vi i Brøndby oplever mange udfordringer.
Egentlig synes jeg problemet er todelt.
På den ene side, forstår jeg slet ikke forlængelsen med NF og det øvrige trænerteam, med udgangspunkt i bl.a. spillestil. På den anden side har vi en masse spillere som på ingen måde passer til ambitionerne i en klub som Brøndby og som ligeledes ikke passer ind i NF´s spillestil.
Jeg vil derfor dele mit indlæg i 2, for overblikkets skyld.
Kigger vi først og fremmest på de kampe der er spillet indtil videre, er konklusionerne ret åbenlyse. På intet tidspunkt har vi haft et stabilt niveau og der ses ingen spillemæssige fremgange og ideerne i spillet kan være svære at få øje på. Vi har dog fået en masse point, hvilket jeg i den grad vil pålægge de individuelle præstationers skyld hvor Lindstrøm, Uhre og Maxsø vel ret beset er de væsentligste at fremhæve, ligesom at 3-5-2 formationen har haft sine defensive styrker.
For mig at se, har vi store problemer rent taktisk, hvor vores primære plan og styrke at straffe de andre på omstillinger. Det har vi bl.a. set i dette års kampe mod både FCN og AaB (fraset de sidste 20 min mod AaB). Er et vitterligt det vi i Brøndby forbinder os med?
Møder vi hold der har en lav preslinje, ser man først de helt store problemer. I Vi delen fase 1, har vi ingen tydelig plan. Vi ender ofte med at slå den lange diagonalbold enten i bagrummet eller til modsatte wingback, for så at sætte spillet herfra. Dette er i og for sig selvfølgelig fint nok, da man få flyttet spillet, men så oplever vi næste problem, hvad vil vi i vi fase 2 og fase 3? Her er vi i den grad afhængig af individuelle aktioner og fremadrettede vendinger, for småspillet har vi i den grad svært ved. Alt for ofte ender vi ude i siderummende, hvis den første bold i bagrummet ikke giver en chance, hvor vores wingbacks, enten via timede løb eller via 1 vs 1 dueller skal skabe det offensive, hvilket vi på ingen måde er dygtige nok til. Kommer bolden så i boksen i afslutningsspillets Fase 3, har vi så reelt nogle der kan score i dangerzone? Uhre er ikke den type. Hedlund er slet ikke. Vi har Pavlovic, men han er godt nok uskarp i den del af spillet... Så spørgsmålet er om 3-5-2 formationen er den rette, når vi er i boldbesiddelse? I min optik ikke.
Defensivt ser det heldigvis bedre ud, omend jeg ikke bryder mig om den måde vi håndterer denne del på. Typisk for vores kampe, særligt i år, gælder det hurtigst muligt om at komme bag bolden og have en lav preslinje. Man ser ikke det tidligere generes, man ser os ikke tage initiativ defensivt, omend det giver mening da et af vores største våben pt. er omstillingerne....
Nok om det taktiske, omend der kunne gåes meget mere i detaljen, hvilket jeg selvfølgelig gerne gør, hvis det ønskes.
Af andre problemstillinger foranlediget af trænerstaben, ser jeg det som et helt stort problem at vi famler i blinde efter en fast start 11´er, omend jeg selvfølgelig forstår at træningsindsats i løbet af ugen, form og modstanderens styrker og svagheder er en stor del af udtagelsen.
Alt for ofte sker det dog, at vi ser flere store ændringer i pausen eller i midten af anden halvleg, simpelthen fordi udgangspunktet ikke fungerer. Så spørgsmålet er, er vi for nemme at læse eller træffer trænerstaben bare forkerte beslutninger?
Yderligere kan man stille spørgsmålstegn ved trænerstabens evne til at motivere de spillere der starter inde. Ofte bibringer de spillere der bliver skiftet ind, en meget større energi og løbevillighed, men hvorfor skal vi hen til indskiftningerne før det gør sig gældende?
Slutteligt vedrørende trænerstaben og det taktiske, slår det mig, at man i hver eneste kamp hører NF´s primære frase være: ""indsæt navn" run on the outside, on the outside". Det er for mig en dybt bekymrende tendens, at man som træner ikke formår at illustrere for spillerne hvilke taktiske dispositioner man ønsker spillerne skal. Samtidig er det en yderst simpel taktisk og tankemæssig tilgang, og jeg tror og håber, at der må ligge nogle dybere lag bag, ellers udstiller det desværre vores trænerstabs taktiske formåen som ovenstående til dels kunne tyde på...
Jeg ved at det er en hård kritik, så jeg tager selvfølgelig de tæsk der skulle komme i form af uenighed mm., men jeg må tilstå at den måde vi i Brøndby spiller nu, får mig til at savne de "gamle dage" hvor vi havde et klart og tydeligt koncept... Heldigvis er det yderst positivt at vi er blevet bedre til at indlemme Masterclass spillere, hvor CV´s strategi heldigvis bærer frugt, så stort plus til ham!
Næste indlæg vil gå mere på de enkelte spillere som nævnt indledningsvis.