Snak

Mere indhold efter annoncen
Tror man beholder Rado netop grundet rutinen.

Det truppen først og fremmest har brug for er - udover 1-2 centrale forsvarsspillere - kvalitet. Der er talent/potentiale rundt omkring på banen, som skal have chancen for at etablere sig henholdsvis som faste startere Slimane/Corlu, og relevante bænkspillere - Singh/Pyndt/Salech. Ved ikke helt hvilken kategori Cappis, Børkeeiet og Fallenius hører til. Selvfølgelig kan de sidstnævnte også overraske og spille sig i eller tæt på start 11, men vi kan ikke forvente, at det sker hver gang med talenterne, at det går så hurtigt eller godt som med Jobbe.

Til at støtte disse er der - ikke mindst hvis Jobbe ryger - behov for nogenlunde sikker kvalitet. Højre back er oplagt, men for mig kan det også sagtens være en angriber mere, alt afhængig af, hvordan vi vælger at spille og selvfølgelig om Uhre ryger, hvilket stadig sagtens kan ske. I fald det sidste så måske endda to angribere, alt afhængig af, hvordan man vurderer Kvistgaardens niveau.

Jeg er ikke særligt meget i tvivl om, at der hentes 3-5 nye spillere (alle udtalelser fra Niels og Jan Bech peger i den retning - CV tager lige nu en velfortjent mediepause) Spørgsmålet er hvornår og fra hvilken hylde.

Der bliver nok også solgt/udlejet et par spillere (Gammelby er oplagt), så truppen trimmes. Nu er mange træninger og næsten alle træningskampe afviklet, og så er man nok begyndt at gøre boet op i forhold til, hvem man vil give chancen.
Skyggekabinet
Frederik Sorensen er et lovende valg der er forbundet med ret lav risiko. Han skal som transferfri nok blive toploennet i truppen med en ret god afstand til nummer 2, men det er svaert at forestille sig han falder igennem eller at man ikke er 100% afklaret med hvad man faar. Det kunne godt ligne en afloeser for Maxsoe fremfor et supplement, men indenfor Broendbys begraesninger er det svaert at forestille sig et alternativ med mere erfaring fra topfodbold.
Jeg synes, at Frederik Sørensen er en betragtelig nedgradering fra Maxsø.
Han har tilsyneladende ikke spillet meget førsteholdsbold de sidste år; han er 29 og har ikke videresalgspotentiale. Som emne til højre stopper pladsen og som rutineret mand blandt mange unge, så et fint supplement til truppen. En slags ny Hermannson med potentiale til gode 2-4 år hos os - fint.

Men som bærende kraft og erstatning for Maxsø som noget nær vigtigste spiller i truppen, er jeg mere loren.

Som du skriver Diogenes, så kan det dog være at det er den hylde, CV kan hente på. Håber det ikke men frygter det.
Skyggekabinet
Jeg synes, at Frederik Sørensen er en betragtelig nedgradering fra Maxsø.


Er der en spiller Broendby kan hente som ikke er det?
Måske ikke. Men hvis man ikke kan få samme kvalitet, kan man måske købe og scoute potentialet til det.

Det afhænger af, hvordan kortene i øvrigt blandes, om jeg vil betragte Frederik Sørensen som en god "handel". Skrevet uden at nogen af os kan vide, om han kommer til at over- eller underpræstere. (og i øvrigt inden han har skrevet under)

Er det vores største scoop denne sommer, vil jeg umiddelbart blive skuffet. Det tror jeg nu heller ikke, at det bliver. Men skal han "bare" levere fornuftigt og bibringe rutine, og er lønnen også sat derefter, så kan det sagtens blive en god signing.
Skyggekabinet
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror uden tvivl han bliver loenfoerende som transferfri spiller paa 29 aar, saa hvis han ikke bliver en vigtig defensiv brik er det fejlskud. Set i det perspektiv at der er en overhaengende fare for at Maxsoe forlader Broendby tror jeg det er lige vovet nok at satse paa en loesning med potentiale men uden erfaring.

Man kan sige hvad man vil om Sorensens karriere, men modsat de fleste andre i Broendbys trup tror jeg ikke han kommer til at ryste paa haanden i det 80. minut paa udebane i Europa - dertil har han for meget erfaring.
Jeg forestiller mig heller ikke andet end, at han vil blive i blandt de lønførende. Men helt i toppen af hierarkiet, synes jeg ikke han bør havne.

Det er vigtigt med rutine i forsvaret, når vi formentlig spiller med en ung målmand. Og det kan sagtens være, at Frederik Sørensen kunne bringe en del af denne. Men signer man ham, synes jeg der samtidig skal signes en ung spiller med større potentiale (altså 1-2 centrale forsvarsspillere).

Jeg synes FS kvalitetsmæssigt er for usikkert et kort til, at jeg vil toplønne ham (Wass et eksempel på det modsatte), og hvis både Kabongo og Skipper findes for lette - hvilket noget tyder på i hvert fald er tilfældet med Kabongo - så synes jeg, at vi skal tilkøbe potentiale. Bliver Maxsø det næste ½-1 år, så er jeg tilbøjelig til at mene, at man kan købe potentiale på venstrepladsen i 3-mandsforsvaret, og forlade sig på Rosted, Maxsø (samt supplement som kunne være Hjörtur eller Frederik Sørensen) og så ellers en mere urutineret tredjemand i venstresiden, som dog selvfølgelig skal have mere erfaring end Salech/Cappis.

Så kan der fx købes rutine til midten i stedet.
Skyggekabinet
Jeg synes egentlig at vi undervurdere lidt det niveau som FS rent faktisk kan spille på.

Han har alligevel 150ish kampe i et par af de store ligaer i Europa på CV´et, og når vi vælger at have så mange unge spillere, så synes jeg ikke at man skal se bort fra rutinen.

Maxsø havde også et spøjst karriereforløb inden han kom til os, og ham er der ikke mange der vil af med nu.

Synes han er et stabilt valg, og han falder indenfor de kriterier som CV har sat op økonomisk. Jeg bifalder det! :)
Få det gamle bold.dk tilbage
Frederik Sørensen er lige den hylde der skal hentes fra. Top Superliga niveau.

Jeg tror at Uhre og Rado bliver solgt, og der så bliver hentet et røverkøb til allersidst i vinduet.
Frederik Sørensen er umiddelbart en fin signing til at bringe noget rutine ind i truppen, nu hvor Jung er væk. Han var så vidt jeg kan læse mig til rimelig fast i Köln, indtil de rykkede ned, hvor han så blev sat helt af. Efter en Boilesen-agtig sæson i skyggen, blev han lejet ud til Young Boys, hvor han nåede 25 kampe i 19/20, herunder seks i Europa League. En knæskade satte en begrænsning for antallet af kampe. Det lykkedes ham ikke at komme på Köln-holdet igen i 20/21, og ved årsskiftet ophævede man kontrakten, hvorefter han tog til Serie B og Pescara og nåede 11 kampe. De seneste år er både Brøndby og FCK blevet meldt interesseret i ham.

Spændende om den så vil hedde Rosted - Sørensen - Maxsø, eller om vi simpelthen er ude i en ny forsvarsformation. Skipper og Kabongo er de naturlige backups, og så er der alle eksperimenterne med Gammelby, Børkeeiet og hvem de nu kan finde på. Beholder man Maxsø og får Sørensen ind, tænker jeg ikke, at der kommer mere ind der uden at nogen ryger ud. Kabongo og Skipper kommer temmelig langt fra holdet, og de kan jo ikke blive ved med at være på vej. Det kunne være fint at se en af dem tage et skridt op og presse Rosted på bænken, men er der noget, der tyder på det?
Annonce